Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til psykiatrisk akutmodtagelse i Hillerød

Pssst...du skal altså lige læse hele denne jobannonce!!!!  
Er du sygeplejerske? Så er det simpelthen nu, at du har dit livs chance for en ansættelse i akutmodtagelsen 2122. 
 
Akutmodtagelsen 2122 søger nemlig sygeplejersker,
og det er helt lige meget om du har psykiatrisk erfaring eller ej.
Du skal bare have lyst til at afprøve akut psykiatri for fuld udblæsning.  
Psykiatrisk akutmodtagelse 2122 er et åbent modtageafsnit med 9 senge herunder tilknyttet skadestuefunktion. Akutmodtagelsen har ligeledes ansvaret for centerets ECT behandling, som er organiseret i et større ECT ambulatorie. I afdelingen er der ansat 28 medarbejdere, hvoraf størstedelen er sygeplejersker med forskellige specialfunktioner og uddannelser, som f.eks. kognitiv uddannelse, ECT, triage-uddannelse, akutsygeplejerskeuddannelse m.fl.  
 
Afsnit 2122 er et afsnit, hvor fokus er patienter og pårørende i den akutte fase. Afsnittet har døgnåbent, og modtager patienter med svære psykiske lidelser, dobbeltdiagnoser, krisereaktioner eller med behov for abstinensbehandling. Patienterne, som indlægges i akutmodtagelsen, har behov for observation med henblik på videre udredning/behandling, og har oftest et kort indlæggelsesforløb på op til 7 døgn. Gennemsnitsindlæggelsestiden i afsnittet er dog på 2,4 døgn.  
Afsnittet har et tæt samarbejde både med somatikken og tværsektorielt med socialpsykiatrien, praktiserende læger, politi og kommunerne.  
 
Psykiatrisk Center Nordsjælland arbejder struktureret med forbedringskultur ud fra Lean-metoden, som bl.a. giver medarbejderne indflydelse på forbedringer af afsnittets arbejdsgange med fokus på at skabe værdi for patienten. Et andet stort indsatsområde på centeret er implementeringen af kognitiv adfærdsterapi.  
 
Vi har i akutmodtagelsen en herlig uforudsigelig og fagligt udfordrende hverdag med både travlhed og rolige stunder. Vores personalegruppe er en blandet landhandel, både i forhold til alder, erfaring, kompetencer og personligheder. Vi vægter faglighed, refleksion i hverdagen og ikke mindst humor meget højt. Derudover vil vi utrolig gerne fastholde et åbent og ærligt arbejdsmiljø. Der er ingen dumme spørgsmål - vi bruger hinandens forskellige faglige kompetencer og erfaring på kryds og tværs, især for at holde patientens ønsker og behov i fokus samtidig med at fagligheden vægtes højt. Vi laver i perioder lidt socialt sammen i fritiden; rider sammen, står på rulleskøjter og deltager i Friday Nightskate, tager på skovtur og kigger efter ørne, og hvad vi ellers kan finde på af fælles finurligheder.  
 
Vores forventninger til dig er egentlig bare, at du har lyst til at kaste dig hovedkuls ud i psykiatriens storslåede verden.  



Sat lidt mere op i punkter vil det være, at du:

  • Har interesse i at arbejde med den psykiatriske patient og deres pårørende i den akutte fase 
  • Kan planlægge og bevare overblikket, og sige til og fra hvis det hele alligevel pludselig går lidt for hurtigt til, at du kan følge med
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger 
  • Kan indgå i et tæt samarbejde mono- og tværfagligt 
  • Er fleksibel, udadvendt, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen          
Så tilbyder vi til gengæld:

  • Et spændende, varierende og udfordrende arbejde 
  • Løbende undervisning og kurser, samt supervision 
  • Et team af gode kolleger, hvor faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vægtes højt 
  • Gode karrieremuligheder med mulighed for efteruddannelse 
  • Individuelt tilrettelagt introforløb med grundig introduktion og oplæring 
Har noget af ovenstående vagt din interesse eller bare givet dig en spirende lyst til at høre og se mere til os, så ring eller kom på uforpligtende besøg i dag- eller aftentimerne. Vi giver både kaffe og rundvisning - kaffen er forresten gratis. Vi er en lidt skør men sjov personalegruppe, som gerne vil have flere medlemmer (både med og uden psykiatrisk erfaring) så kom. Du er så VENTET OG VELKOMMEN i PCN´s akutmodtagelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32-37 timer med blandede vagter. Der vil være weekendvagt hver anden weekend, eller med mulighed for hver tredje weekend. Stillingerne er til besættelse pr. 1. april 2018 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henriette Vedel Kristensen på telefon 21 68 08 32.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2018, kl. 12.00.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes online via linket herunder.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her