Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør

Psykiatrisk ambulatorium, OP-team søger sygeplejerske
 
Ny og spændende udvikling i psykiatrisk ambulatorium Helsingør (OP-team og distriktspsykiatri) er i gang, og i løbet af 2018 begynder vi planlægningen af F-ACT. Desuden arbejder vi ud fra regionens mål og feedback fra patienter og pårørende. 
 
Psykiatrisk ambulatorium tilbyder behandling til patienter med psykose, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelse med funktionsnedsættelse, samt dobbeltdiagnose- og retslige patienter.   
 
Psykiatrisk ambulatorium består af et distriktspsykiatrisk afsnit og tilhørende OP-team. Ambulatoriet er beliggende i et lyst og moderne byggeri i Helsingør, som endvidere består af 3 åbne sengeafsnit, som vi er i tæt patientforløbssamarbejde med. 
 
Du vil blive en del af OP-teamet og indgå i det kliniske arbejde i afsnittet i et tværfagligt team med speciallæger, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, socialrådgivere, fysioterapeut og kliniske psykologer.  
 
Kontaktpersonens ansvarsområde omfatter bl.a. en grundig vurdering af patientens psykiske tilstand, udarbejdelse af individuel behandlingsplan i samarbejde med patienten, koordinering af patienternes forløb, psykoedukation til patienterne og undervisning til pårørende, medicinadministration, støtte til sociale- og personlige problemstillinger, netværksarbejde og undervisningsopgaver. Som OP-sygeplejerske vil en stor del af dine patientsamtaler foregå i patienternes hjem. 
 
Behandlingsindsatsen tilrettelægges tværfagligt. Mål er at forebygge tilbagefald, samt fremme rehabilitering. Centeret har desuden opmærksomhed på patientens muligheder, håb og drømme for at fremme patientens personlige recoveryproces. Det tilstræbes at behandlerne er fleksible og vedholdende i behandlingen med fokus på smarte og effektive arbejdsgange for at skabe mest mulig værdi for patienten. Dette arbejde udføres efter Lean-metoden. 
Afsnittet samarbejder tæt med Hørsholm, Fredensborg, Helsingør og dele af Gribskov kommune. Der lægges vægt på løbende inddragelse af, for patienten, relevante pårørende eller andet netværk.  
 
Psykiatrisk ambulatorium arbejder målrettet med kalenderstyring, da dette understøtter målet om, at 50% af din arbejdstid som sygeplejerske på fuld tid er direkte patientkontakt  
 
Der er etableret gruppebehandlingstilbud for patienterne – både psykoterapeutiske, psykoedukative og træningsorienterede. Ikke alle OP-patienter kan deltage i gruppebehandling, men nogle har gavn af det. Afsnittet er desuden inspireret af ”Åben dialog” og tilbyder i et vist omfang patienter og deres netværk denne tilgang. 
 
Vi stiler mod at alle ansatte med behandlingsopgaver arbejder ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, og personalet modtager KAT-supervision hver 14. dag. 
Vi arbejder desuden ud fra patientforløbsbeskrivelser, som er strukturerede patientforløb med fokus på effekt og kvalitet i behandlingen. 
 
Du får kolleger med høj faglighed, høj arbejdsmoral og professionalisme. Vi tilbyder grundig introduktion, indflydelse på din daglige planlægning af arbejdsopgaver og et arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt. 
 
Ny stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejersker er netop ved at blive implementeret, så du får mulighed for at stille skarpt på din egen karrierevej.  

 
Herudover tilbyder vi



  • Makkersamarbejde og teamsparring  
  • Systematisk kompetenceudvikling 
  • Kognitiv supervision hver 14. dag ved klinisk psykolog  
  • 2 årlige udviklingsdage for det samlede team  

Vi søger en kollega, som arbejder brugerinddragende, har evnen og viljen til at skabe og bevare relationer. Du har mod til at se på dig selv og din kommunikation i ethvert samarbejde, og du tager medansvar for et sundt og godt arbejdsmiljø.

 

Vi forventer, at du  



  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Har bred psykiatrisk erfaring
  • Har kognitiv uddannelse  
  • Mestrer IT og skriftlig dokumentation på højt niveau      

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr.1. april 2018 eller efter aftale.

 

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
 

Ansøgningsprocedure

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Janny Sørensen på tlf. 38 64 34 88 eller udviklingschef Gitte Busch Pedersen på tlf. 38 64 34 02.


Ansøgningsfristen er den 21. februar 2018, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. februar 2018. 
 

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket herunder





Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her