Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til sengeafsnit D11, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vil du arbejde med sygeplejen på en ny og spændende måde i tæt samarbejde mellem vores sengeafsnit og ambulatorie?

Vi vil meget gerne arbejde med sygeplejen på en ny måde, hvor du som sygeplejerske både arbejder på vores sengeafsnit og i vores ambulatorium. Du vil derfor have mulighed for at følge hele patientforløbet fra henvisning, til udredning og behandling. Vi tror på, at det skaber et bedre patientforløb og større arbejdsglæde.

Vi er en afdeling, hvor vi modtager patienter inden for det urologiske speciale både elektive og akutte patienter. Vi yder sygepleje til patienter med bl.a. sepsis, prostatacancer, nyrecancer og blærecancer samt sten i urinvejene. Hos os har du både mulighed for fordybelse i det enkelte subspeciale og en stor variation af kompleksitet i sygeplejen. Vi modtager akutte patienter fra hele Region Sjælland. Vi favner både det komplekse palliative patientforløv og de korte elektive patientforløb.

Udover vejledning, information og undervisning er der også fokus på den akutte indtrumentelle sygepleje.

Vi gør vores yderste for, at patienten inddrages som partner. Det vil sige, at patienten og pårørende gives et medansvar i forhold til deres ønsker og behov.

Vi forventer; at du er nysgerrig på den kirurgiske sygepleje. At du vil indgå i en afdeling med høj aktivitet i et tæt samarbejde med vores læger, lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter.

At du kan arbejde selvstændig og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Du er initiativrig og brænder for sygepelejen, hvor du kan prioritere høj faglighed med fokus på det gode patientforløb. Du er positiv, udviklingsorienteret, engageret og besidder gode samarbejdsevner. Du er fleksibel og i stand til at rumme, forstå og arbejde med de mange forandringer, der er et vilkår i vores ambulatorium og akutte afdeling.

Vi søger sygeplejersker med 1-2 års kirurgisk erfaring - gerne urologisk erfaring. Er du nyuddannet, og kan tilbyde faglig interesse så hører vi også gerne fra dig.

Du vil være en del af: Et urologisk 7-døgnsafnsit og et urologisk 5-døgnsafsnit og et stort ambulatorium.

Vores sygepleje er organiseret ud fra subspecialer og sygeplejefaglige teams, hvor den primære kontaktperson og kontinuitet er i fokus, hvor patienternes oplevede kvalitet er alt, i forbindelse med deres patientforløb.

Hos os får du en spændende stilling i en afdling med høj faglighed og stor patienttilfredshed. Der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø i en velfungerende personalegruppe, der arbejder i en teamstruktur med øget fokus på tildelt patientpleje.

Vi tilbyder

  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i vores sengeafnsit og ambulatorium
  • Struktureret kompetenceudvikling med erfaren mentor
  • Nøglepersoner og interessegrupper
  • Temadage
  • MUS

Vi prioritere et højt informationsniveau, og samtidig tilbyder vi en åben og dialogbaseret ledelsesform med en engageret afsnits- og afdelingsledelse.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge i blandede vagter med mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Stillingerne er pr. 01.08.18 eller efter aftale. Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske for sengeafnsit Helle Vibeke Nielsen, 47 32 35 26, hevni@regionsjaelland.dk.

Afdelingssygeplejerske for ambulatoriet Marianne Schou, 47 32 35 40.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Send din ansøgning nu, da vi løbende afholder ansættelsessamtaler.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her