Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker til vores fantastiske Akutmodtagelse, Kolding Sygehus

Har du lyst til at få verdens bedste kollegaer og arbejde med akutte patienter i korte patientforløb  - så er det lige dig vi mangler i vores team.  
 
Vi har 2 faste stillinger ledige fra 1.6.18 eller efter aftale. Stillingerne er på 32 eller 37 timer ugentligt i blandede vagter (dag/aften, dag/nat eller dag/aften/nat).  
 
Du kan arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter.  
Vi har vagtplanssystemet Hosinfo og Ønskeplan, som giver dig en unik mulighed for at tilrettelægge din egen vagtplan. 
 
Akutafdelingen  
Akutafdelingen modtager akutte patienter fra alle specialer. Vi har ca. 140 patienter igennem afdelingen pr. døgn. Det kræver et tæt og godt samarbejde både tværfagligt og monofagligt at få patienten til at føle sig velkommen og i centrum. Målsætningen er, at patienter i Akutafdelingen har en plan inden 4 timer og vi tilstræber forløb på max 24 timer.   
Akutafdelingen består af 3 zoner: 
 
I zone 1 modtages primært patienter med mindre skader (skadestuen), alle ortopædkirurgiske patienter og traumepatienter.   
I zone 2 modtages primært organkirurgiske, karkirurgiske, neurologiske og gynækologiske patienter. Til zone 2 hører også en undersøgelsesstue.  
I zone 3 modtages primært medicinske og kardiologiske patienter.  
 
Stillingerne er ledige i zone 2 og 3. Som ny tilknyttes du én af zonerne det første år og derefter kan du skifte mellem zonerne, hvis du ønsker det.  
Du kommer til at varetage patienternes akutte forløb fra de meldes via visitationen eller det præhospitale. Opgaven er at sikre det optimale forløb for den enkelte patient og skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for både patient og pårørende. Du vil arbejde med akutmodtagelse, triage, sepsisopsporing, TOKS og Kritisk Kald blandt mange opgaver.  
 
Vi er aktive i mange udviklingsprojekter som bl.a. Patientsikkert Sygehus, Patientsikkert Flow og forbedringsarbejdet Virginia Mason. Derfor forventer vi, at du støtter afprøvninger og test af bl.a. arbejdsgange og organisering og bidrager med goder idéer.  
Vi er stolte over at vi ligger rigtig flot i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, som lige er offentliggjort.  
 
Vi kan tilbyde dig  
  • En flok fantastiske kollegaer, der altid har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi er forskellige i alder og anciennitet og vi vægter arbejdsmiljøet højt med plads til netop denne forskellighed. Det gode arbejdsmiljø er utroligt vigtigt for os. 
  • At blive en del af et fagligt stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger. 
  • En grundig introduktion, hvor vi har udviklet et gennemarbejdet og veltilrettelagt introprogram. Du får tildelt 2 mentorer og vil de første 3 uger være ude af normering og følges med en kollega. Desuden er der planlagt undervisning i bl.a. ABCDE, triage, sepsis, ketoacidose, EKG-tolkning, klargøring til OP og meget mere. 
  • Deltagelse i teamtræning med de faggrupper, som indgår i modtagelsen og behandlingen af patientgrupperne. Vi har uddannede SIM instruktører i afdelingen.  
  • At blive en del af en afdeling, hvor faglig og personlig udvikling er højt prioriteret bl.a. gennem medinddragelse og uddelegering.  
  • Alle uddannes med vores 3 dages FAM intro. Dernæst er der mulighed for at uddanne sig videre i samme retning på FAM basis og/eller vores koordinerende funktioner i afdelingen (zoneledere eller flowmaster/visitator)  
  • Vores specialeansvarlige underviser løbende i diverse relevante emner på planlagte undervisningsdage (Specialernes dag) 
 
Vi ønsker af dig 
  • At du kan bevare roen og overblikket i akutte situationer og evner at prioritere.  
  • At du har interesse for den akutte sygepleje og gerne bred klinisk erfaring.  
  • At du er åben, fleksibel og har gode samarbejdsevner.   
  • At du er serviceorienteret, kreativ og evner at rumme nye udfordringer.  
  • At du kan få 24 aften- eller nattevagter over 12 uger til at harmonere med privatlivet (ønsker man selv flere vagter, så er det selvfølgelig også muligt). 
  • At du vil vægte det gode arbejdsmiljø højt og bidrage positivt. 
  • At du engagerer dig lige så meget i afdelingen, som vi gør i dig og giver dig tid til at falde til selv efter endt introduktion 
  • Du er villig til at arbejde for Sygehus Lillebælts værdier i enhver sammenhæng 
 
Spørgsmål  
Du er meget velkommen til at høre mere hos:   
Afdelingssygeplejerske Katrine Twisttmann Øelund tlf.21338528/mail: katrine.oeelund@rsyd.dk   
Souschef Camilla Dahl Nielsen tlf.24872600/mail: camilla.dahl.nielsen1@rsyd.dk  
 
Du kan få mere at vide om Sygehuset og afdelingen på: http://intranet.sygehuslillebaelt.dk/  eller på vores Facebook sider Sygehus Lillebælt karriere og Sygehus Lillebælt  
 
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest d.22.4.18. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d.25.4.18.  
Du bedes oplyse mindst en reference. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her