Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejersker ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Grib chancen!!
Vi du være med til at skabe noget helt nyt i et tværfagligt samarbejde?

Er du sygeplejerske og har du lyst til at indgå i opbygningen af et nyt tværfagligt team, som sammen skal varetage etableringen af 10 nye hovedfunktionssenge til rehabilitering på AUH, tilknyttet Neurologi?

Sygeplejersker søges til ansættelse i nyt team, som sammen skal stå for behandling, pleje og træning af patienter i 10 hovedfunktionssenge til rehabilitering af primært apopleksipatienter, men også patienter med anden erhvervet hjerneskade eller neurologisk sygdom.

Du vil fra 1. april 2020 indgå i et tværfagligt samarbejde som udover sygeplejersker tæller social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, og læger. Sammen skal I, i perioden op til åbningen af sengene, som vi forventer bliver 1. maj 2020, planlægge patientforløb og opgavevaretagelse i teamet.

En ansættelse i teamet vil derfor være en hel unik mulighed, for at være med til at starte noget nyt op, og være med til at præge både patientforløb, arbejdsgange og samarbejdskultur i det nye team.


Fakta om teamets opgave

  • i et tværfagligt samarbejde planlægge, forestå og udføre pleje og behandling af rehabiliteringspatienter
  • samarbejde evt. indgå i det udgående team, som også forankres i tilknytning til de 10 senge
  • samarbejde med primærsektor om patientforløbene, så patienterne sikres et godt forløb helt ud i hjemmet
  • samarbejde med kolleger i STROKE afsnit og Afsnit for Ældre sygdomme.

Hvad forventer vi
  • at du trives med at arbejde i et tværfagligt team
  • at du er positivt indstillet og har ambitioner om faglig og personlig udvikling og det at være med til at præge fremtidens patientforløb
  • at du trives i at være med til at skabe noget nyt og gå nye veje
  • Gerne har erfaring med rehabilitering af patienter.

Hvad kan vi tilbyde
  • at indgå i et nyt tværfagligt team, hvor du kan være med til at præge organisationen
  • et godt socialt fællesskab
  • tid til oplæring og det at etablere fælles arbejdsgange

Rehabiliteringsteamet vil blive organiseret og placeret i forbindelse med vores STROKE afsnit, hvilket betyder, at du i forbindelse med din ansættelse i teamet også vil få mulighed for at stifte bekendstkab med den initiale modtagelse og behandling af STROKE patienter, ligesom det forventes at man hjælper hinanden på tværs af områder i forbindelse med udvalgte opgaver.

Stillingerne er på 34-37 timer pr. uge i blandede vagter og weekender, afhængig af fag-gruppe.

Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter ansættes i Neurologisk afdeling, med faglig reference til afdelingsygeplejerske og fysio- og ergoterapeuter ansættes i Fysio- og Ergoterapi med faglig reference til ledende terapeut.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder. Specifikt ydes et tillæg for at være ansat i medicinsk område på ca. 8.260,-/år.

Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Inge Lauridsen på 2328 7131 eller på inglauri@rm.dk, du kan også kontakte afdelingssygeplejerske Bodil Holch Povlsen på 2119 2802 eller på bodipovl@rm.dk.

Der er ansøgningsfrist den 23. februar 2020 og ansættelsessamtaler afholdes i uge 9, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.