Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sygeplejerske/SSA til bostøtte i Specialområde Socialpsykiatri Voksne - Sønderparken Hornsyld

Vi søger

  • 1 sygeplejerske/SSA til bostøtte 30-37 timer/uge, alt efter ønske,
    i team 4:  ældre borgere med psykisk sygdom kombineret med somatisk kompleksitet.
Tiltrædelse:                 snarest eller pr. 1.2.2020
Arbejdstid:                  dag/aften og hver 3. weekend.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation.

Sønderparken er en afdeling under Specialområde Socialpsykiatri Voksne, som er Region Midtjyllands tilbud om recoveryorienteret psykosocial rehabiliterende indsats til mennesker med en betydelig nedsat funktionsevne pga. kompleks psykisk sygdom.

Sønderparken er et botilbud i Hornsyld med 35 moderne lejligheder for fortrinsvis yngre beboere under 50 år og med nye tilbygninger. Vi er ca. 100 fastansatte medarbejdere fra mange faggrupper: pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeut, diætist, ernæringsassistenter samt service- og administrationsmedarbejdere.
Medarbejderne i bostøtten er organiseret i 4 specialiserede teams, hver bestående af 7 - 21 medarbejdere, som samarbejder tværfagligt om og med et antal beboere:
Team 1: Spiseforstyrrelser
Team 2: Personlighedsforstyrrelser
Team 3: Psykoser
Team 4: Psykiatri med svær somatisk kompleksitet.

Vores botilbud er beliggende på en stor grund midt i Hornsyld med græsplæner, frugttræer og buske, drivhus og pizzaovn, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en del aktivitetsredskaber. Lokalområdet i Hornsyld er naturskønt og byder bl.a. på Kløverstier, små parker, idrætscenter (svømmehal, fitnesscenter og bibliotek), apotek, slagter, dagligvarebutik, genbrugsbutik og frisør.

Arbejdets indhold:
Der arbejdes målrettet med at:
- støtte beboerne i at anvende og udvikle eller vedligeholde egne ressourcer psykisk og socialt og fysisk samt i at følge lægeordineret behandling
- yde støtte til at strukturere og overskueliggøre dagligdags gøremål i. f. m. at bo i egen bolig samt deltage i aktivitet, motivere til bevægelse og til deltagelse i sociale arrangementer
- yde støtte og hjælp til personlig og praktisk pleje i beboerens eget hjem
- støtte beboerne i at fastholde og udvikle deres sociale netværk individuelt og i det omkringliggende samfund
- dokumentere i IT-system i forhold til den individuelle plans målopfyldelse.

Vi forventer:
- dokumenteret erfaring med målgruppen.
- kendskab til relevante faglige tilgange og metoder.
- bevidsthed om at bruge sig selv i relationen til primært beboere, sekundært kolleger og andre aktører.
- en høj grad af bevidsthed om egen faglighed og bidrag til tværfaglighed i teamet.
- dokumenteret evne til at arbejde med skriftlighed i elektronisk journal.

Vi tilbyder:
- udstrakt kompetence og ansvar i et tværfagligt kollegateam.
- introduktion, faglig vejledning, supervision og efteruddannelse.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge.
Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger og evt. besøg hos teamfacilitator Annika Christiansen, tlf. 91 17 31 13 eller faglig koordinator Ann S. Spoorendonk, tlf. 23 60 67 02.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk
Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest 7.12.20
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50 eller 51.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.