Systemkyndig Business Controller, DEIF A/S | Ofir.dk
header background shadow

Systemkyndig Business Controller

DEIF A/S

Brænder du for at lave skarpe analyser, der bidrager til forandring og skaber nye muligheder? Så er du måske vores nye proaktive Business Controller.

DEIF Wind Power Technology er en division i DEIF koncernen. Vi er sat i verden for at lave verdens bedste kvalitetsstyringer til vindmølleproducenter baseret på de nyeste teknologier. Vi er en dynamisk virksomhed, der udvikler sig hurtigt, og vi søger derfor en proaktiv Business Controller, der kan se nye muligheder og som tør udfordre status quo.

Jobbet Som vores nye Business Controller er din primære opgave at lave skarpe analyser ved hjælp af BI og ERP, der skal støtte ledelsen til at træffe de rigtige beslutninger. Du vil også varetage rollen som projektleder, da du skal sikre, at vi anvender vores systemer effektivt ved at identificere og gennemføre procesoptimering af vores arbejdsgange globalt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Projekt Controlling
  • Business Controlling
  • Budget og forecasts
  • Ledelsesrapportering
  • Projektledelse – inklusiv procesoptimering 

Som Business Controller vil du have et tæt samarbejde med medarbejdere og ledelsen i DEIF WPT, men du vil også skulle samarbejde med IT og Finans, der er delte funktioner i DEIF koncernen. 

Den rette kandidat Du har en HD eller en anden relevant kandidatgrad samt erfaring med ovenstående arbejdsopgaver. Du har drive, engagement og interessen for at arbejde med Business Controlling og projektledelse. Du har øje for nye systemer og er superbruger i Office-pakken særligt Excel. 

Som person motiveres du af at arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet for at opnå løsninger af høj kvalitet inden for aftalte deadlines. Du formår at bevare overblikket og samtidig have fokus på detaljen også i en hverdag med mange og komplekse opgaver.

Da vores koncernsprog er engelsk, behersker du sproget i både skrift og tale, ligesom du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du vil have et tæt samarbejde med vores kinesiske datterselskab, hvorfor rejsedage må påregnes (max 30 dage om året).

Interesseret? Send din ansøgning og CV snarest via vores hjemmeside www.deifwindpower.com. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Stocklund, på e-mail: cst@deif.com eller tlf. +45 40709602

Om DEIF Wind Power Technology og det store fokus på det grønne Med mere end 15 års erfaring inden for vindmølleteknologi og en markedsandel på 10 % i Kina er DEIF Wind Power Technology anerkendt som tekonologipartner og leverandør af robuste løsninger og produkter til vindmøllestyring, pitchstyring og retrofit af ældre møller. Vi designer grønne løsninger til både gamle og nye møller i alle størrelser.


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
12-09-2017
Udløbsdato
07-11-2017
Job-ID
329771950
Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden

Job som dette

GREEN TEAM HOLDING A/S
Herning, Billund
BESTSELLER RETAIL EUROPE A/S
Herning, Ikast-Brande, Vejle
BESTSELLER RETAIL EUROPE A/S
Herning, Ikast-Brande, Vejle
Struer Kommune
Lemvig, Struer, Holstebro