Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tag det VVS-faglige ansvar og gør en forskel for teamet hos LB Consult


Hvis du vil videreudvikle din karriere på det installationstekniske område, skal du stoppe op nu og læse, hvilken indflydelse du får hos LB Consult via en dynamisk udviklingsproces – faglig som personlig. LB Consult vækster og har det sidste år øget deres medarbejderstab med 26% - og ambitionerne fortsætter i de næste år, hvor du kan være med til at gøre en markant forskel.



I rollen som VVS-ingeniør hos LB Consult får du mulighed for at beskæftige dig med det, der motiverer dig inden for det installationstekniske område. Du får en afgørende rolle i, at VVS-faggruppen lykkes, og du støtter dine yngre kolleger i projekterne.



LB Consult har en flad organisationsstruktur, hvor de arbejder tæt sammen om projekterne med kunder og kolleger. Den tværfaglige tankegang og team-orienterede kultur betyder, at du i højere grad end sædvanligt kan påvirke dine arbejdsgange, strukturere din tid og tilpasse dine ressourcer efter, hvad der skal til for, at du lykkes hos LB Consult. Du vil møde en stor variation af projekter, og derfor skal du løse opgaver fra dag til dag, ligesom du skal være en del af længerevarende projekter over flere år. Projekterne spænder over sygehuse, daginstitutioner og skoler til boligkarréer, erhvervsejendomme og private boliger i alle størrelser.



Du bliver en succesfuld VVS-ingeniør hos LB Consult, når du i løbet af de første 12 måneder:

  • fungerer som VVS-ingeniør på små og store projekter inden for nybyg og renovering i hele Danmark.
  • udarbejder udbud på installationsprojekter i fag- og hovedentreprise.
  • udfører besigtigelser, tilsyn og registreringer samt deltager i bygherre- og projekteringsmøder.
  • giver sparring og kvalitetssikrer kollegers projekter.
  • bidrager med din indflydelse på LB Consults VVS-standarder og virksomhedens udvikling.
  • deltager i en række personalearrangementer og tager på studietur til udlandet.
  • påbegynder en handlingsplan for din udvikling i virksomheden i samarbejde med forretnings- og personalechefen.

  • Af baggrund forestiller vi os, at du er HVAC-/VVS-ingeniør med gode resultater i rygsækken fra rådgiver, entreprenør og/eller bygherre.



    Hvis ovenstående lyder attraktivt, har du mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig hos LB Consult på følgende måder:
  • installationer - du specialiserer dig inden for VVS, HVAC, CTS, ventilation, kloak, energi eller indeklima.
  • coaching/mentoring - du driver projektløsningen i installationsteamet, støtter de yngre medarbejdere og bidrager aktivt til deres udvikling.
  • fagledelse – du sikrer, sammen med en anden fagleder, den installationstekniske faglighed i projekterne.
  • bæredygtighed – du går i front på den interne udvikling og som spydspids i projekterne. Du certificerer dig inden for DGNB og/eller LEED.



  • Din nye arbejdsplads
    LB Consult adskiller sig fra andre rådgiverfirmaer ved at fokusere ligeligt på det kulturelle og faglige match, når medarbejdere ansættes, herunder at sikre, at den rette personlighed, energi og drive er til stede. Anerkendelse og kontinuerlig udvikling er et fokusområde for ledelsen, for at sikre trivsel og fastholdelse. LB Consult vækster i et hastigt tempo for øjeblikket, men holder et skarpt øje på virksomhedshedens sammenhængskraft og det faglige niveau samtidigt. Væksten gælder også på indtjeningssiden, som er god og sund, hvilket sammen med en intentionelt bredspektret projektportefølje sikrer dig tryghed i jobbet.

    LB Consult består for øjeblikket af 34 medarbejdere. I VVS-faggruppen er der syv medarbejdere, som tæller 2-19 års erfaring. LB Consult søger altid ingeniører med stærke kommunikative evner for bl.a. at skabe mest mulig værdi for kunderne. Ligeså falder det dig naturligt at besøge dine kollegers skriveborde i løbet af arbejdsdagen på tværs af faggrupper. LB Consults tætte faglige samarbejde udmønter sig også i et positivt socialt samvær med flot fremmøde, to årlige større personalearrangementer samt en årlig studietur.

    Som VVS-ingeniør i LB Consult kan du have primær base på kontoret i Aarhus eller Kolding. Du kommer til at samarbejde med vores store kundekreds i Østjylland, men da vi for øjeblikket har tilgang af flere og flere projekter på Sjælland samt i det sydjyske vil du også løse opgaver for disse.



    Er du klar til at tage det VVS-faglige ansvar?
    Så send dit CV og en kort ansøgning med din motivation for muligheden hos LB Consult. mind A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor CV og ansøgning skal sendes igennem nedenstående link. Vi glæder os til at høre fra dig!



    Ansøgningsfrist: Snarest - vi afholder løbende samtaler.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her