Tale-/hørekonsulent til PPR Struer

I Struer Kommune har vi barnets udviklings- og læringsmuligheder i fællesskabet i fokus. Vi tror på, at de rette rammer, den rette tilgang og den rigtige indsats kan sikre, at alle børn trives og udvikler sig med tillid til egne muligheder og lyst til at lære og forstå verden i et gensidigt samspil. Vi har derfor i PPR fokus på tidlige indsatser med udgangspunkt i barnets kontekst og de muligheder, omgivelserne og de nære voksne har for at understøtte barnets gode udvikling.

Den ledige stilling
Vi søger fra 1. oktober 2020 (eller hurtigst muligt) to tale-hørekonsulenter på henholdsvis 37 og 32 timer om ugen i faste stillinger. Vi søger to kolleger, der brænder for at arbejde med børn og unges udvikling, læring og trivsel i samspil med forældre og andre professionelle rundt om børnene. Børne- og familiecentret tilbyder to spændende og udfordrende tale-hørekonsulentstillinger i PPR-afsnittet. PPR-afsnittet består af 15 medarbejdere, hvoraf de to er tale/hørekonsulenter. Der er desuden ansat fem pædagogiske konsulenter, to ergoterapeuter, fem psykologer og en projektmedarbejder. PPR betjener kommunens børn og unge i alderen nul til 18 år og deres familier samt kommunens skoler og institutioner. PPR Struer er en udviklingsorienteret arbejdsplads, der vægter en høj grad af tværfaglighed i opgaveløsningen, så du vil få mulighed for et tæt samarbejde med andre faggrupper.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Udredning og undervisning af børn med sprogmæssige udfordringer. Du får dit eget distrikt, hvor du er selvtilrettelæggende i forhold til forløb og opgaver.
  • Deltagelse i faste konsultative møder, hvor du i samarbejde med centrets øvrige faggrupper og med udgangspunkt i miljøet omkring barnet rådgiver og vejleder forældrene og det professionelle personale i forhold til de formulerede udfordringer.
  • Deltagelse i netværksmøder samt anden relevant mødeaktivitet

Du vil
  • blive en del af en dynamisk organisation med fokus på inklusion og konsultativ praksis
  • indgå i et tværfagligt konsulentteam sammen med pædagogiske konsulenter, psykologer og ergoterapeuter
  • blive en del af et fagligt miljø præget af en faglig kompetent tilgang med fokus på opgaveudførelsen og med mulighed for gensidig sparring
  • blive en del af en arbejdsplads, der vægter social kapital højt og har plads til humor
  • indgå i et tæt samarbejde med skoler og dagtilbud i forbindelse med undervisning, møder samt sparring/rådgivning.

Du har
  • en audiologopædisk baggrund, som for eksempel en diplomuddannelse i logopædi eller tilsvarende kvalifikationer
  • meget gerne kendskab til PPR og specialområdets virksomhed
  • evnen til at formidle konklusioner/vurderinger samt anden fagspecifik viden til såvel børn som forældre og professionelle samarbejdspartnere samt internt i egne og andre faggrupper
  • evnen til at inddrage forældre som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet
  • evnen til at arbejde selvstændigt, helhedsorienteret og tværfagligt
  • vilje til at arbejde konsultativt og procesorienteret
  • evnen til at udtrykke dig kort, klart, kvalitetsorienteret og præcist i såvel mundtlige som i skriftlige sammenhænge
  • IT-kompetencer på brugerniveau

Om Børn og Familie
Børn og Familie består af familierådgivning, familiebehandling, sundhedsplejen og PPR. Centret tilbyder råd og vejledning samt anden hjælp til børn og familier med særlige psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Børn og Familie beskæftiger cirka 60 medarbejdere og er en del af Velfærdshuset, Peter Bangs Vej 15, Struer.

Praktiske oplysninger
Det er nødvendigt, at du har kørekort og mulighed for at benytte egen bil ved udførelsen af det daglige arbejde.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte PPR-leder Pernille Skov på 29 26 05 58 (holder dog ferie fra 3. juli 2020 til 2. august 2020).

Du kan læse mere om Struer Kommune på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist
17. august 2020 kl. 8.00.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes via jobopslaget på kommunens hjemmeside.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 19. august 2020.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.