Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Talehørelærere til Den Tværfaglige Supportfunktion i Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Børne- og Ungdomsforvaltningens Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (VVK) søger talehørelærere – en barselvikar og 1-2 fastansatte – til at indgå i vores talehøreteam og i den tværfaglige support i vores område. 
 

Den tværfaglige supportfunktion består udover tale-høreteamet af psykologer, støttepædagoger, sundhedsplejersker, en konsulentgruppe samt ledelse og administration.   
 
Vi arbejder målrettet og tværfagligt med tidlig indsats og inklusion sammen med skoler og daginstitutioner for at sikre miljøer, hvor børnene får de bedst mulige udviklingsbetingelser. Endvidere varetager vi opgaver med børn i alderen 0-18 år samt deres familier.  
 
Om os  
Tale-høregruppen består af 12-13 medarbejdere. Vi er fagligt meget engagerede, og vi er optaget af løbende justering af vores praksis, så den ligger i tråd med den nyeste viden på området.  
 
Vi beskæftiger os bl.a. med rådgivning af skoler og institutioner, tværfagligt samarbejde omkring udvikling af læringsmiljøer samt rådgivning, vejledning og undervisning af børn, unge og deres familier.  
 
Vi er internt opdelt i tre teams, som mødes kontinuerligt for at sikre mest mulig fleksibilitet, samarbejde og sparring i opgaveløsningen.  
 
Sideløbende har vi en række opgaver, der ikke er bundet op på skoler og institutioner – eksempelvis forældrekurser, hørebørn, børn uden for institutioner, dagplejen og en række bydækkende tilbud som stemme- og stammeundervisning.  
 
Vi kan blandt andet tilbyde  

  • Et job i en spændende organisation, hvor der løbende er mulighed og behov for at tænke nye tanker.   
  • Et udfordrende og alsidigt job med både selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med forældre, andre faggrupper, skoler og institutioner.   
  • Dygtige og engagerede kolleger og et godt kollegialt miljø med base i den Tværfaglige Supportfunktion på Toftegårds Plads i Valby.   
Om dig  
  • Du er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller en speciellæreruddannelse med tale-høre-specialerne.   
  • Du har et inkluderende syn på den talepædagogiske praksis og har blik for, hvordan det audiologopædiske område kan bruges til at løfte almenområdet i skoler og institutioner.   
  • Du har en løsningsfokuseret tilgang, er god til at se nye og fleksible måder at løse opgaver på og har lyst til at arbejde i et tværfagligt perspektiv.  
  • Du har gode formidlingsevner, er god til at styre processer og er fortrolig med at holde oplæg i større forsamlinger og grupper.   
  • Du har interesse for både småbørn og skolebørn. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet på skole- og daginstitutionsområdet.   
Løn- og ansættelsesforhold  
Stillingerne er på 37 timer pr. uge.  
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.  
Ansættelse den 1. april eller snarest.
 

Yderligere oplysninger  
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lisbeth Riiskjær på 2446 2180 eller talehørelærer Rikke Fischer på 2725 1892.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest 12. februar 2018    
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 15. februar.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her