Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Talstærke og analytiske økonomimedarbejdere

København, Rigspolitiet, Koncernøkonomi

Vil du arbejde med økonomistyring i en spændende og kompleks organisation, som spiller en vigtig rolle i samfundet, og hvor der samtidig også er stor politisk bevågenhed? Vil du være med til at sikre, at politiet anvender sine ressourcer bedst muligt? Vi søger nye kollegaer, der kan understøtte effektive budgetprocesser, udarbejde solide økonomiske analyser og sikre formidling af strategiske problemstillinger til Rigspolitiets ledelse, så økonomistyringen fortsat kan være i top. Er det måske noget for dig?

Om jobbet
Koncernøkonomi er politiets centrale økonomifunktion, der varetager den overordnede økonomistyring i politiet, så det sikres, at politiets samlede bevilling på mere end 10 mia. kr. anvendes bedst muligt. Herudover udfører Koncernøkonomi en lang række tværgående, strategiske og økonomiske analyser, der løbende skal sikre, at politiet er på forkant med udviklingen og har ressourcer til både strategiske og politi-ske prioriteter.

Vi søger nu nye kollegaer til at understøtte politiets samlede budget- og økonomiprocesser og den løbende videreudvikling heraf. Vi søger kollegaer, der kan fungere som kontaktperson for to til tre politikredse og i samarbejde med politikredsens økonomiteam understøtte kredsens økonomistyring. Derudover søger vi kollegaer, der kan bidrage til udarbejdelsen af økonomiske analyser samlet set for hele dansk politi, fx om ressourceanvendelsen. I vil desuden skulle videreformidle analysernes resultater, og I vil skulle udarbejde beslutningsoplæg, enten i form af notater eller grafiske præsentationer. Analyserne varierer bredt og kan spænde fra taltunge analyser af større datasæt til mere kvalitative analyser med det fælles formål at understøtte ledelsen bedst muligt i den strategiske beslutnings- og prioriteringsproces.

I bliver en del af Koncernbudgetcentret, som er et team på pt ca. 10 kollegaer. Hver-dagen vil bestå af både faste, tilbagevendende opgaver og processer med regel-mæssige deadlines, og en række varierende opgaver ofte med kortere deadlines. Tempoet kan til tider være højt, og opgaverne er omskiftelige og udfordrende, men vi hjælper hinanden i hverdagen, hvor arbejdsglæde og fagligt engagement spiller en væsentlig rolle i opgaveløsningen.

Vi kan tilbyde en stor og spændende arbejdsplads med fagligt engagerede medarbejdere, hvor tonen er uformel og humoristisk. Der er gode udviklingsmuligheder både i Koncernøkonomi og i resten af politiet, og med stillingen følger et bredt indblik i økonomistyring i en større organisation og et solidt fundament for at arbejde med analyse og styring på økonomiområdet.

Vores forventninger
Vi lægger vægt på, at du er talstærk, analytisk velfunderet og har sans for detaljen. Vi forestiller os, at:

• du har en relevant videregående uddannelse fx cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol, cand.merc eller lignende
• du har måske et par års erfaring med lignende opgaver fra en økonomiafdeling, men det er ikke et krav
• du har stærke analytiske evner og god talforståelse. Erfaring med større dataanalyser og Excel vil være en fordel.
• du formår at formidle klart og præcist både på skrift og i tale og kan anskueliggøre komplekse problemstillinger til alle faggrupper
• du arbejder struktureret og selvstændigt, så du løbende har styr på processer og leverancer, og har sans for detaljen, når det påkræves.
• du er serviceminded og lægger vægt på kvalitet og rettidighed i leverancer

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mel-lem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte koncernbud-getchef Helle Pedersen på telefon 40 54 43 61 eller økonomimedarbejder Julie Kihl på telefon 22 10 25 65. Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssy-stem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i sy-stemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger end-nu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette doku-menterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 43 samt 2. samtaler i uge 44.

Rigspolitiet

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og efterforskningsopgaver.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.