Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tandlæge til Kolding Kommunale Tandpleje

Arbejdssted: Kolding Kommunale Tandpleje. 
 
Arbejdstid: Fuldtid – 35 timer/uge eller efter nærmere aftale.  
 
Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2018 – eller efter nærmere aftale.  
 
Tandplejen i Kolding søger tandlæge pr. 1. juni eller snarest derefter. 
 
Hvem er vi? 
Den kommunale tandpleje i Kolding leverer tandpleje til over 20.000 børn og unge samt 250 i omsorgstandplejen og 265 i specialtandplejen. 
Vi har efter 1. januar 2018 4 flotte nye eller nyrenoverede klinikker hvoraf den ene er beliggende i kommunens nyopførte Sundhedscenter. Tandplejen har 65 medarbejdere og vi håber at du kan bidrage til vi får en mere. Vi lægger vægt på at der er et højt fagligt niveau i tandplejen indenfor alle områder, såvel den forebyggende del som den behandlende. Vi udfører alle typer behandlinger i tandplejen, både nonoperative og operative og tilstræber at medarbejdernes kompetencer udnyttes og udvikles både fagligt og personligt. Tandplejen er strukturelt og indholdsmæssigt i løbende forandring og der samarbejdes med de andre områder i kommunen om sundhed på tværs. 
 
Vi tilbyder: 
En spændende og afvekslende stilling i et uformelt arbejdsmiljø og med gode kolleger 
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling og faglig sparring.  
Gode muligheder for relevant efteruddannelse 
 
Kvalifikationer:  
Du er en fagligt dygtig tandlæge, der har børnekompetencer eller lyst til at udvikle dem. 
Du er positiv, udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere. 
Du er indstillet på at indgå i teamsamarbejde.  
Du er engageret og initiativrig.  
Du er omstillingsparat 
 
Ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne om lokal løndannelse. 
 
Hvis du skulle være interesseret eller har spørgsmål til jobbet: Kontakt Overtandlæge Anne-Marie de Fønss på telefon 79 79 90 00 eller mobil 24 94 08 24  
 
Ansøgningen sendes elektronisk via knappen ”ansøg”.  
 
Ansøgningsfrist: 30. april 2018 
 
I henhold til Kolding Kommunes Personaleregler, vil der blive indhentet børneattest. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her