Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tandlæger og tandplejere til Assens Kommunale Tandpleje

Har du lyst til at arbejde med børn og unge? Er du engageret og fleksibel? Vil du være en del af et åbent og professionelt miljø med fokus på høj faglighed og god kommunikation? Så er du måske vores nye kollega!

Hos Assens Kommunale Tandpleje søger vi tandlæger og tandplejere på fuld tid. Den ene tandplejestilling er i barselsvikariat, resten er fastansættelser. 

Hvem er vi

Hos Assens Kommunale Tandpleje har vi to moderne og lyse klinikker. Vi har Tommerup Tandpleje med tre klinikrum og Assens Tandpleje med fire klinikrum.

Vi er en tandpleje i udvikling, og der vil være god mulighed for at være med til at udvikle tværfaglighed og kollegialt samarbejde, idet vi sammen skaber rammerne for klinikkernes virke. Det gør vi sammen med vores midlertidige daglige leder Ebbe. Vores overtandlæge forventes tilbage fra barsel pr. 1. marts, hvorefter hun igen overtager den daglige ledelse.

Der er ca. 7000 børn og unge i Assens Kommune, og heraf er ca. 4500 børn og unge tilknyttet de kommunale klinikker. Vi tilbyder også omsorgstandpleje for udsatte borgere.

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • er uddannet tandlæge eller tandplejer, er fagligt opdateret og kan arbejde selvstændigt
  • har lyst til at arbejde med børn og unge i et åbent og professionelt miljø, hvor faglighed og kommunikation er i højsæde
  • er engageret og fleksibel

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted. Straffeattest skal du ved ansættelse selv hente digitalt på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder Ebbe Kurtmann på telefon 51 14 26 67. Du kan også læse mere på vores hjemmeside https://tandplejen.assens.dk.

Ansøgningsfristen er den 22. oktober, og vi holder samtaler torsdag den 29. oktober 2020.

Bevis for uddannelse vedlægges ansøgning og CV.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.