Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tandlæger til undervisning som kliniske lærere på Fællesklinikken

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger kliniske lærere med tilknytning til Fællesklinikken pr. 15/8-2021, da vi i forbindelse med større optag af studerende har brug for flere lærerkræfter. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger fra 15/8-2021 – 14/8-2023, med mulighed for forlængelse.

Er du en erfaren tandlæge? Har du solid undervisningserfaring – eller lyst til at undervise? Vil du være med til at uddanne fremtidens tandlæger? Til at forebygge og helbrede sygdom samt at fremme sundhed i befolkningen? Har du erfaring inden for et eller flere af fagområderne carieskontrol/cariesbehandling, parodontologi og protetik? Er dine svar et ”ja”, så har du nu mulighed for at blive en del af vores team ved at søge en af de ledige stillinger som klinisk lærer ved tandlægeuddannelsen på IOOS – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Den kliniske undervisning foregår mandag – torsdag i tidsrummet kl. 08:00-14:00, og den prækliniske undervisning foregår mandag-fredag i tidsrummet kl. 08:00-14:00. Det er muligt at vælge en eller flere undervisningsdage afhængig af hvilket fagområde man er interesseret i.

Dine arbejdsopgaver
Som klinisk lærer tilknyttet Fællesklinikken er din primære arbejdsopgave praktisk og klinisk undervisning af tandlægestuderende i cariologi/tandsygdomslære, parodontologi, fast- og aftagelig protetik, samt i mindre omfang endodonti.

Der er også mulighed for, at blive tilknyttet sektionerne for Oral økologi og carieskontrol eller protetik.

Som præklinisk lærer tilknyttet færdighedslaboratorierne og simulationsklinikkerne er dine primære opgaver praktisk, præklinisk undervisning af tandlægestuderende inden for materialelære, cariologi og protetik.

Du bliver en del af et godt kollegialt fællesskab med gode muligheder for faglig udvikling og sparing og en del af et team på mere end 20 engagerede kliniske lærere, som refererer til leder af Fællesklinikken og sektionsledere for de prækliniske fagområder.

Dine kompetencer
Du er uddannet tandlæge, med dansk autorisation som tandlæge og med ret til selvstændigt virke.

Vi forventer at du:

  • har praktisk erfaring
  • har erfaring med eller lyst til klinisk / præklinisk undervisning inden for de aktuelle fagområder
  • har en pædagogisk didaktisk tilgang til din undervisningen eller ønske om opkvalificering inden for området
Som person har du gode samarbejdsevner, du er positiv og imødekommende over for både kolleger og studerende og du evner at bidrage til et godt og inspirerende undervisningsmiljø i en travl hverdag.

Spørgsmål til stillingerne
Har du spørgsmål til stillingerene, er du velkommen til at kontakte Helle Tolboe på E-mail helle.tolboe@dent.au.dk, Golnoush Bahrami Møller på E-mail gbahrami@dent.au.dk eller Sebastian Schlafer på E-mail sebastian@dent.au.dk

Arbejdssted: Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Angiv i din ansøgning hvilke fagområder og hvilke ugedage, du har interesse i – og om du er interesseret i klinisk eller præklinisk undervisning.

Ansøgningsfrist 9. maj 2021.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 20 og 21.

Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Fællesklinikken er en del af Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Du vil som klinisk lærer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Vi dækker alle uddannelser inden for det orofaciale område fordelt på fire overordnede professioner: tandlæge, tandplejer, klinisk tandtekniker og tandklinikassistent med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og uddanne det samlede behandlerteam til sundhedsvæsenet. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Fællesklinikken
På Fællesklinikken undervises i
  • Diagnostik og behandlingsplanlægning,
  • Tidlig præklinisk undervisning i materialelære/tandsygdomslære
  • Non-operativ carieskontrol (herunder behandling af cariesaktive patienter),
  • Fyldningsterapi
    • Simple og komplicerede plastiske fyldninger
  • Parodontalbehandling, herunder
    • Depuration under supervision
    • Kirurgisk behandling på parodontal-kirurgisk afsnit
  • Endodonti (med brug af mikroskop)
  • Kosmetisk tandpleje
  • Tidlig præklinisk og klinisk undervisning i aftagelig protetik
    • - partielle proteser og helproteser
  • Præklinisk og klinisk undervisning i krone-bro-protetik
Undervisningen foregår dels på klinikområderne, dels i specialklinikker, undervisnings- laboratorier og simulationsklinikker.

Ansættelsesperiode
Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.

Ansættelsesgrundlag
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.