Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tandplejer til Tandplejen Jammerbugt Kommune

Fast stilling 30-37 timer - gerne fra 1. juni hvis muligt.

Om dig
Måske har du erfaring med børnetandpleje og ved allerede nu, hvilket spændende og afvekslende job det er.

Måske har du bare lyst til at arbejde med området og finde ud af det.

Uanset hvad, så er du let at engagere, frisk på de mange forskellige opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men der er altid faglig sparring at hente. Du er god til samarbejde og kommunikation. Samarbejde med forældre og tværfaglige aktører er en vigtig del af at fremme tandsundheden for tandplejens brugere

Om Jobbet
Arbejdsstedet er endnu ikke endeligt fastlagt, da det afhænger af bemandingssituationen på et givet tidspunkt. Men uanset hvor det bliver – så er det inden for grænserne af et meget smukt område – tæt på hav, fjord og klitplantager.

Vi tilbyder
Et job i en af Danmarks mindre kommuner, hvilket har den fordel, at du vil få kontakt med alle patientgrupper. Der er tæt til ledelsen- og dermed også kortere fra tanke til handling.

Du bliver en del af et livligt fagligt fællesskab. Vi kender hinanden rigtig godt, sparrer med hinanden og arbejder på tværs af klinikkerne . Vi er parat til at byde DIG velkommen!

Vi er 25 ansatte, heraf to erfarne tandplejere

Løn og ansættelsesvilkår
i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte konstitueret overtandlæge Helle Tarp Bidstrup på hbi@jammerbugt.dk eller telefon 72 57 85 11 (10).

Ansøgning
- vi glæder os til, at du sender den til os, med relevante bilag via linket senest den 4. maj 2018.

Om tandplejen
I Jammerbugt Kommune har vi fire klinikker, fordelt rundt i kommunen. Vi har egen tandreguleringsafdeling, der ligger på den ene klinik.
Vi undersøger og behandler ca. 8.150 børn og unge årligt. Dertil kommer vores omsorgs- og specialtandplejepatienter og et antal børneasylpatienter.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her