Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tandplejervikar til Tandplejen Nordvestjylland/Holstebro klinikken

Tandplejen Nordvestjylland søger pr. 1. maj 2021 eller snarest derefter, en barselsvikar for tandplejer til vores klinik i Holstebro 3 dage om ugen.

Du behøver ikke at være bosiddende i Vestjylland – motorvejen kører direkte til klinikken!

Brænder du for børnetandpleje og har du lyst til at blive en del af et fantastisk team, mens en af vores dygtige tandplejere er på barsel - så læs videre!

Tandplejen Nordvestjylland varetager tandpleje for ca. 16.000 børn og 400 omsorgspatienter. Tandplejen arbejder på to moderne klinikker i henholdsvis Holstebro og Lemvig.

Vi søger en tandplejervikar, der er fagligt dygtig og dedikeret og som interesserer sig for at skabe bedre tandsundhed i en population af børn og unge.

Ud over en tandplejer med høj faglighed, søger vi en kollega til vores tandpleje, som vil være med til at værne om det gode arbejdsmiljø. Vi har en positiv tilgang til udfordringer og forandringer og værdsætter den humørfyldte hverdag, som præger arbejdspladsen.

Hvis du har ”hænderne skruet rigtigt på”, har lyst til faglige udfordringer og har let til smil, så ser vi meget frem til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Vil du vide mere
Hvis du vil have flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Overtandlæge, Marianne Blegvad, tlf.: 96 63 60 01 eller 96 63 18 02.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest fredag den 9. april-21. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

SØG STILLINGEN VIA DETTE LINK

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.