Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tangkær søger aktivitetsmedarbejder

Tangkær søger aktivitetsmedarbejder
 
Er du uddannet fysioterapeut, har du nu muligheden for at arbejde med borgere fra fire spændende og alsidige bomiljøer.
 
Tangkær er et bosted under Specialområde Socialpsykiatri Voksne – SVO, som består af fire bomiljøer; HS, SPA, SPB og SPC.
 
Bomiljø HS er Region Midtjyllands eneste tilbud til borgere der lider af Huntingtons Sygdom.
Huntingtons Sygdom er en sjælden arvelig og uhelbredelig sygdom. Sygdomsbilledet er karakteriseret af en kombination af motoriske symptomer, personligheds- og adfærdsændringer samt kognitive svækkelser.
 
Alle der bor på HS har indtil sygdommens udbrud levet et helt almindeligt liv. Det betyder, at der her ligger en stor sundhedsfaglig og socialpædagogisk opgave i at støtte og inspirere til et fortsat godt liv med stor fokus på den enkeltes identitet, selvbestemmelse og interesser. Derfor er opgaven at tilpasse miljøet samt at fremme aktiv deltagelse gennem træning, kompensation og meningsfulde aktiviteter.
 
Bomiljøerne SPA, SPB og SPC er Region Midtjyllands tilbud om recovery orienteret psykosocial rehabiliterende indsats og er til borgere med multikomplekse sindslidelser og afhængighed.
 
I Bomiljøerne på SP bor der en gruppe borgere med multikomplekse sindslidelser. Det er voksne, som på grund af svære psykiatriske lidelser for en tid ikke selvstændigt kan tage vare på eget liv. Nogle mennesker i målgruppen har, ud over sindslidelsen, et liv, der er præget af mangeårigt misbrug/afhængighed, retslige foranstaltninger og en udadreagerende og konfliktskabende adfærd. Det er mennesker, som har særligt behov for støtte og vejledning til hverdagslivets gøremål og til at leve et aktivt og meningsfyldt liv.
 
Om jobbet:
Jobbet er meget alsidigt, og det er dig, der sætter dagsordenen - naturligvis med borgerne i centrum. Det spænder fra alt mellem individuelle træningssessioner til at arrangere de sjove fester i løbet af året.
 
Du vil i tæt samarbejde med en anden aktivitetsmedarbejder være primus motor i forskelligartede aktiviteter såsom svømning, ridning, gå-gruppe, træning i motionsrum, banko, lave bolsjer, bål-aktiviteter og meget mere. Vi forsøger at gøre det muligt for vores borgere at deltage i de aktiviteter, der kan give deres liv mening. Du skal være rummelig og kreativ i tilrettelæggelsen af en udviklende dagligdag for borgeren ud fra en fagprofessionel vinkel, og her er det kun fantasien og kreativiteten der sætter begrænsningerne – også selvom COVID-19 i øjeblikket spiller en rolle.
 
Vi forventer, at vores fremtidige kollega:
- Har lyst og engagement til at arbejde med forskellige diagnoser og er omstillingsparat i arbejdet.
- Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge sin arbejdsdag med frihed under ansvar.
- Er åben, positiv og bruger humor i sit arbejde.
- Er god til at etablere kontakt og relationer til forskellige mennesker.
- Kan lide at bringe sine faglige og personlige kompetencer i spil og bidrage til et dynamisk fællesskab.
- Besidder evnen til lytte aktivt til borgerne og deres ønsker for aktiviteter.
- Kan motivere borgerne til deltagelse i aktiviteterne.

Erfaring med socialpsykiatri og konflikthåndtering er et plus, men ikke nødvendigvis afgørende.
 
Vi tilbyder vores fremtidige kollega:
- Et sjovt, alsidigt og selvtilrettelæggende job.
- Innovative og højt specialiserede rammer i naturskøn beliggenhed.
- Grundig introduktion til hver afdeling, refleksion, supervision og kompetenceudvikling.
- Kostordning.
-Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt, primært dagvagter – dog en fast aftenvagt hver 14. dag, samt enkelte weekender ved særlige lejligheder.
Stillingen er ledig fra den 01. maj 2021 eller hurtigst muligt derefter.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Møller-Lund 21 34 81 76 eller fysioterapeut Lotte Nygaard Sørensen 28 29 95 98.
 
Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.
Du kan læse mere om Specialområde Socialpsykiatri Voksne – SVO – på hjemmesiden: www.svo.rm.dk
 
Ansøgning med bilag sendes digitalt senest den 15. april 2021 - vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.