Tannisbugt-hallen søger ny halinspektør

Halinspektør til Tannisbugt-hallen


Jobbet
Vores nuværende halinspektør er fratrådt sin stilling, og derfor søger vi ny halinspektør til
Tannisbugt-hallen, der er en selvejende institution.
Halinspektøren skal forestå administration af hallens daglige drift og økonomi, indgå
samarbejdsaftaler, samt ledelse af hallens personale.
Halinspektøren har ansvaret for den daglige drift, herunder også vedligeholdelse af hallen med tilhørende lokaler, samt servicering af, og i samarbejde med, hallens brugere og lejere.
Halinspektøren indgår i personalets vagtplaner.
Halinspektøren forestår derudover markedsføring af Tannisbugt-hallen, planlægger og afvikler arrangementer.


Jobmiljø
Vi tilbyder et selvstændigt og afvekslende job i et aktivt og ungt miljø med mange brugere.
Du skal være leder i en dynamisk hal, hvor der er mulighed for at dyrke mange forskellige
idrætsaktiviteter, og hvor du har hallens bestyrelse som tæt samarbejdspartner.
Kvalifikationer
Du skal have en solid praktisk baggrund, suppleret med administrativ erfaring, for at kunne være
drivkraften til at videreudvikle idrætsaktiviteter i Tannisbugt-hallen.
Vi forventer derfor også, at du:

  • Er en synlig leder i det daglige virke med brugere, lejere og bestyrelsen.
  • Har lyst til at samarbejde med frivillige idrætsledere og andre brugere.
  • Er god til, såvel mundtlig, som skriftlig kommunikation og har kendskab til IT på brugerniveau.
  • Er faglig opdateret indenfor idræts- og ungdomsmiljø på en positiv måde.
  • Er udadvendt, fleksibel og opsøgende i din arbejdsform.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen, men arbejdstiden varierer, og der skal derfor regnes med aften-
og weekendarbejde.

Forventet tiltrædelse er 1. juli 2018 eller efter nærmere aftale.


Vil du vide mere
Yderligere information kan indhentes ved henvendelse til bestyrelsesformand
Anders Nielsen
Telefon 51 74 13 38 eller mail anbv539881@hotmail.com


Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal fremsendes eller afleveres til

Tannisbugt-hallen, Stadion Allé 7, 9881 Bindslev
inden 20. april 2018.
Ansøgningen afleveres i kuvert mærket: ANSØGNING”


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her