Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tarmrenserlærlinge, Blans

Tarmrenserlærlinge, Blans

Er du kvalitetsbevidst og har du lyst til at lære et stolt og traditionsrigt håndværk i en international fødevarevirksomhed? Så er du måske en af de nye tarmrenserlærlinge, vi søger til vores fabrik i Blans ved Sønderborg.

Kvalitet og perfektion til kunder i hele verden

Hos DAT-Schaub lægger vi vægt på kvalitet og perfektion i de produkter vi producerer og sælger. Som vores nye lærling lærer du at behandle, konservere og pakke grisetarme og -maver, så de forvandles til kvalitetsprodukter, som eksporteres til store dele af verden.

Uddannelsen tager to år og tre måneder og indeholder i alt 20 ugers skoleophold, der varer to til fire uger ad gangen inkl. grundforløb. I forbindelse med uddannelsen, får du undervisning i blandt andet:

  • Førstehjælp og brandbekæmpelse
  • Værktøjs- og maskinlære
  • Hygiejne og egenkontrol
  • Ergonomi, sikkerhed og arbejdsmiljø
  • LEAN og robotteknologi
  • Uddannelsen giver dig et svendebrev og åbner for flere spændende karrieremuligheder i og udenfor virksomheden i både ind- og udland. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi ved, at succes kræver hårdt arbejde.

    Præcision, nysgerrighed og fokus på detaljen

  • Du sætter en ære i at levere et godt resultat
  • Du er kvalitetsbevidst og arbejder med præcision og nøjagtighed
  • Du er nysgerrig, engageret og stabil
  • Du har færdiggjort folkeskolen 9. eller 10. klasse
  • Vi lægger vægt på, at du er passioneret omkring dit arbejde – og derfor er der ingen karakterkrav for at blive lærling hos DAT-Schaub.

    Vil du høre mere?

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lærlingeansvarlig Flemming L. Christensen på (+45) 40 33 44 53.

    Tiltrædelse 1. september 2021.

    Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 4. juli 2021.

    DAT-Schaub er en af verdens største tarmproducenter med afsætning af tarmprodukter til hele verden. Vi står for behandlingen af svinetarme på samtlige danske griseslagterier og på griseslagterier i Tyskland, Sverige, Polen, England, Frankrig og USA. Vi har datterselskaber i Tyskland, Portugal, Frankrig, Kina, Sverige, Norge, Finland, England, USA, New Zealand, Australien og Estland. Derudover producerer vi maskiner til rensning og sortering af svinetarme.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.