Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Team24syv søger timelønnede medarbejdere.

Team24syv søger timelønnede medarbejdere til samværsopgaver samt familiebehandling og bostøtteopgaver.

Team24syv er en privat virksomhed hjemmehørende i Hjørring, som i en årrække har leveret fleksible løsninger til kommunerne inden for Servicelovens børne- og voksenområde.

Vi er en dynamisk og fleksibel virksomhed, som løbende tilpasser sig opgavernes karakter og supplerer kommunerne i deres indsats, i tæt samarbejde med sagsbehandlere og andre kommunale aktører.

Vi løser opgaver på et højt fagligt og specialiseret niveau for kommunerne. Vores medarbejderstab består af socialrådgivere, sygeplejerske, pædagogisk konsulent og andet pædagogisk personale, som kan matche de givne faglige opgaver.

 

Vi søger følgende medarbejdere:

  • Medarbejdere, som har erfaring inden for det specialiserede børne- og voksenområde – fx med en baggrund som pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver.
  • Medarbejdere som har mulighed for at arbejde på ydertidspunkter – dvs.
    tidlig morgen, sen eftermiddag, aften samt i weekender.
  • Medarbejdere som er skriftligt velformulerede og i stand til selvstændigt at udføre skriftlig dokumentation.
  • Medarbejdere som kan stille egen bil til rådighed.
  • Medarbejdere, der ønsker varierende timeantal og indflydelse på egen arbejdstid, der fx er gået på pension/efterløn, er studerende eller blot har et ønske om ekstra timer.

 

Vi tilbyder bl.a.:

  • Et fagligt fællesskab, hvor faglig udvikling prioriteres meget højt.
  • Mulighed for faglig sparring med pædagogisk konsulent og socialrådgiver.
  • Mulighed for supervision ved intern psykolog.
  • Indflydelse på din arbejdsdag og, frihed til at sætte dit præg på din arbejdstid.

Hvis du, efter at have læst ovenstående, gerne vil have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Johanne Andersen på tlf. 51156802 Mail: johanne.andersen@team24syv.dk eller Marina Larsen på tlf.
51373167 Mail: marina.larsen@team24syv.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.