Teamkoordinator - Logistik og Supply Chain - Kaohsiung, Taiwan

RED HORSE leverer professionelle befæstigelsesløsninger til byggeri og industri, hvor vi igennem en del år har haft vores egen platform i Taiwan. Oprindeligt som en teknisk og logistisk sourcing platform, hvor vi succesfuldt opnåede at være tæt på vore primære samarbejdspartnere og producenter.

Senere har vi endvidere succesfuldt etableret egen produktionsenhed, der over de seneste år har taget fart, og hvor vi udvikler og udbygger denne hastigt.

Vi har høje ambitioner, hvor vi planlægger en yderligere og kraftig ekspansion af vores setup i Taiwan.

RED HORSE har over de senere år udviklet sig til at blive en egentlig global aktør, hvor vores setup i Taiwan vil få en stadig stigende og vigtig rolle i vore Group aktiviteter.

Vi har i dag en dygtig dansk ledelse i vort selskab i Taiwan, hvor vi nu ønsker at udbygge denne med yderligere 2 personer, hvoraf du vil være den ene.

”Dit job”

Til vort selskab i Kaohsiung søger vi en dygtig teamkoordinator til at styre og lede vores aktiviteter indenfor salg, indkøb og logistik.

Vort team behandler kundeordrer og foretager løbende ordreopfølgning og kommunikation/sparring med kunderne. De forhandler med og indkøber ved leverandører og underleverandører, herunder sikrer løbende kvalitetskontrol og pleje af leverandørnetværket. Endeligt står de for al rettidig afskibning af varer, bestilling og styring af shipping m.m.

Derudover har teamet daglig, tæt dialog med vores egen produktionsenhed vedr. produkttekniske spørgsmål, samt koordinering af logistikken omkring igangværende produktioner m.m. samt daglig kontakt med vort hovedkontor i Danmark. Du bliver en del af dette team, hvor du selv arbejder operationelt og varetager en række af ovenstående funktioner. Samtidig bliver din opgave, i samarbejde med vores danske site-manager, at drive teamet på kontoret, hvor du som teamkoordinator skal sikre, at der til stadighed er den rette arbejdsfordeling på teamet, hvor alle opgaver bliver løst rettidigt samt sikre, at rutinerne understøttes optimalt i vores ERP-system (AX).


”Vi forestiller os, at du…”

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor teknik, logistik eller supply chain, og har lyst og interesse for at arbejde med logistik og ERP. Alternativt har du en baggrund indenfor IT/økonomi og ERP/AX med lyst og interesse for at arbejde med Teknik og logistik.
  • Er systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst.
  • Kan lide at arbejde med mennesker og har interesse for pragmatisk ledelse.
  • Er selvstændig og har lyst til og interesse i at blive personligt og jobmæssigt udfordret i en fremmed kultur.
  • Har energi, drive, lyst og interesse, da dette altid går forud for konkret uddannelse og erfaring.


Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en innovativ og visionær teknisk vækstvirksomhed med hovedsæde i Danmark og flere udenlandske datterselskaber.

Vi arbejder effektivt og går efter resultater på en anderledes og utraditionel måde, hvor dynamik, højt tempo og ”fighting spirit” er en del af den uformelle hverdag.

For den rette kandidat vil der være mulighed for faglig såvel som personlig og karrieremæssig udvikling i jobbet. 

Se evt. mere på www.redhorse.dk

 

   

Se mere på vores ansøgersite: https://redhorse.brandero.com


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her