Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamkoordinator (pædagog) til fritidsinstitutionen ved Rådmandsgades skole

Vil du være med til at videreudvikle, implementere og fastholde en stærk pædagogisk kultur? Er du uddannet pædagog, og kan du se dig selv som pædagogisk teamkoordinator? Kan du gå forrest og tage ansvar – og evner du samtidigt at give plads til dine kollager? Så matcher du måske den profil, som vi står og mangler.  
 
Fritidsinstitutionen er normeret til 350 børn, som er fordelt på fire matrikler, der alle har adresse i Rådmandsgade.  
 
Vi har netop været i gang med at redefinere vores pædagogiske tilgang, som tager afsæt i et værdisæt, der bygger på solidaritet, social og kulturel diversitet samt differentierede fællesskaber, hvor de pædagogiske værdier og principper er forankret i begrebet "social inklusion".  
 
Vi tilstræber at arbejde ud fra strukturerede rammer, med en bred vifte af kreative aktiviteter, trivsel og børnefællesskaber.  
 
Stillingen er på 32 timer om ugen og er omfattet af årsnorm, og det ugentlige timetal kan derfor variere. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.15-17.00.    
 
Stillingen som teamkoordinator indebærer, at du er bindeled mellem din "egen" matrikel og den pædagogiske leder. Du skal være med til at videreudvikle, implementere og fastholde de pædagogiske tiltag som koordinatortemaet og lederen har besluttet. Vi forventer, at du har overblik, kan tænke strategisk og evner at planlægge og evaluere det pædagogiske arbejde. Herudover skal du have blik for særlige opgaver i forhold til børn, forældre og medarbejdere, og understøtte opgaver, der vedrører det daglige samarbejde med skolen. Koordinatoren skal deltage i – og inspirere til – udformningen og tilblivelsen af pædagogiske aktiviteter. Herudover skal du motivere personalet til, at kunne svare på, hvorfor de gør, som de gør.     
 
Vi søger en person, der 
  • er fagligt velfunderet og har solid pædagogisk erfaring.  
  • brænder for relationsarbejdet og didaktisk forankrede aktiviteter
  • er en stærk formidler, tør stå ved egne holdninger og har gode samarbejdsevner
  • har kendskab til social inklusion og kan benytte teorien i praksis
  • tør tænke nyt i en dynamisk praksis
  • er nytænkende og innovativ i forhold til den pædagogiske tilgang.   
Du ønsker, at være med til at skabe en meningsfuld dag for børnene med en fritidspædagogisk tænkning, hvor aktiviteter, fællesskab, trivsel og dannelse er højest på dagsordenen. Du skal kunne se dig selv i en personalegruppe med et højt ambitionsniveau, der brænder for vores arbejde, som føler, at vi gør en forskel og kommunikerer åbent og anerkendende.   
 
Kan du matche ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt med udvikling af det pædagogiske arbejde i relation til det gode børneliv? Så send os en ansøgning vedlagt cv.  
 
Stilling er ledig den 1. marts 2018.
 
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Brian Hilskov på 3366 1700. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. februar 2018.
Ansættelsessamtaler afholdes den 22. februar.    


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her