Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder for ungdomsklubber, skoletilbud og fritid i UngAalborg

Brænder du for de unges liv, læring og udvikling? Har du kompetencer til at sætte de unges ønsker og behov i centrum og får du energi af dette arbejde? Er du samtidig en visionær og handlekraftig leder i dit daglige virke, så er der rigtig mange unge i Aalborg, du kan gøre en forskel for.
 
Om organisationen
I UngAalborg har vi ca. 17.000 unge i vores målgruppe som er 13-19-årige, der alle skal have mulighed for at opleve og deltage i meningsfyldte fællesskaber, samt møde et fritidstilbud af høj kvalitet, med fokus på nærvær og engagement. 
 
Pr. 1. august 2020 etableres der et nyt fælles team i afdelingen for klubber, fritidstilbud og skoletilbud i UngAalborg. Teamet etableres for at skabe større sammenhængskraft og helhedsorientering på tværs af UngAalborg, skolerne i Aalborg Kommune, foreninger og andre samarbejdspartnere samt at sikre, at kvalitet og tilbud kan leve op til fremtidens tendenser og behov blandt de unge.
 
Teamet vil bestå af 5 teamledere, som har ansvaret for hvert sit område i Aalborg Kommune. I hvert område skal man som teamleder varetage en bred vifte af opgaver fra den overordnede ledelse af UngAalborgs ungdomsklubber i samarbejde med den lokale klubleder, bl.a. etablering og deltagelse i fritidshold sammen med de unge, samarbejde med skolerne omkring partnerskabsaftaler og SSP og generel trivsel blandt de unge. 
 
Opgaven
Vi søger derfor to nye teamledere, som kan varetage ledelsen af klub, skoletilbud og fritidsområdet i henholdsvis område vest og område midt-øst. Den centrale opgave bliver, igennem UngAalborgs vision og kerneopgave, at understøtte og sikre samarbejde med skolerne, etablere og styrke fritidshold, samt lede og sparre med klubledere i ens område.
 
Derudover vil man have ansvaret for et særligt område i UngAalborg. I disse to stillinger hvor vi søger nye medarbejdere, vil det ene område være vores 6 juniorklubber, som er et tilbud til børn mellem 10-14 år.
Opgaven med juniorklubberne vil have en pædagogisk vinkel og et fokus på at koordinere, samle og udvikle de 6 klubber i fællesskab.
I den anden teamleder stilling vil der være mulighed for selv at sætte sit præg og udvikle på ens særligt område.
 
I stillingen som teamleder

  • Skal du være medskabende af relevante og inspirerende fritidsaktivitet for og sammen med de unge.
  • Kræver det, at du er fremsynet og konkret i nuet i forhold til medarbejder og de unge.
  • Skal du deltage aktivt i fritidsaktiviteter for og sammen med de unge, heriblandt oprettelse af ungeråd.
  • Skal du sikre og indgå i et tæt samarbejde med Aalborg Kommunes skoler, foreninger, SSP etc.
  • Skal du være medskabende til vidensdeling af alle UngAalborgs tilbud på tværs af organisationen.
  • Bliver du en del af et velfungerende lederteam, hvor vi forpligtiger os til en fælles kurs gennem et professionelt samspil mellem mennesker og på tværs af organisationen.
  • Skal du sammen med klubleder sammensætte en medarbejdergruppe i klubberne med fokus på kvalitet i aktiviteterne og tilsvarende kompetencer i forhold til ungdomskulturen.
  • Deltager du aktiv i UngAalborgs projektgruppe.
  • Har du det daglige ansvar for administrativt arbejde i forbindelse med indberetning af løn, godkendelse af mertimer, markedsføring og kommunikation.
  • Er du budgetansvarlig og sikrer, at økonomi og indkøb i ens område sker i henhold til vedtagne love og regler, samt er ansvarlig for et årligt driftsbudget for den enkelte enhed og samlet i ens område.
  • Skal du samarbejde med koordinatorerne for UngAalborgs intensive læringsforløb.
Derudover kan vi tilbyde dig:
  • Et job i en dynamisk organisation, hvor arbejdsglæde og tillid er i højsædet.
  • Muligheder for udvikling af kompetencer.
  • Et tæt samarbejde i et stærk tværfaglig og nytænkende team af teamledere i afdelingen klubber, fritid og skoletilbud og i resten af UngAalborg.
  • Højt til loftet, humor og plads til fejl.
Det er et perfekt match, hvis du:
  • Er fleksibel og kvalitetsbevidst, og hvor den gode relation er bærende i det ledelsesmæssige arbejde.
  • Har drive, er opsøgende og kan inspirere medarbejdere til at være deltagende, visionære og nysgerrige.
  • Er modig, nysgerrig og løsningsorienteret - også når det er svært.
  • Har flair og forståelse for vigtigheden af den lokale forankring og hvilken betydning, det har for de unge i nærmiljøet.
  • Har gode formidlingsevner og kan forpligtige dig til et team, med den samme vision, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt i dit ansvarsområde.
  • Kan arbejde med skiftende arbejdstider, heri weekender og aftenarbejde, samt være aktiv deltagende på fritidshold og klubregi.
  • Kan planlægge, koordinere og faciliter kreative processer, samt sikre opfølgning på årshjul både for helheden og den enkelte klub/enhed.
  • Har erfaring med ledelse og har det godt med at skabe succes gennem andre.
  • Evt. har en Diplom i Ledelse, er påbegyndt en, eller ønsker at tage en uddannelse i ledelse.

Du kan læse mere om UngAalborg på www.ungaalborg.dk
 
Du er meget velkommen til, i din ansøgning til at notere, hvilken af de to stillinger du gerne vil søge.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og skal besættes pr. 1. august 2020.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er med udgangspunkt fra UngAalborgs hovedkontor i Nordkraft (KUL), Kjellerups Torv 5. 9000 Aalborg.
 
Der er ansøgningsfrist onsdag den 17. juni. 2020. Samtaler afholdes tirsdag den 23. juni og onsdag den 24. juni 2020.
 
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder for Klubber, fritidstilbud og skoletilbud Torben Jespersen Nielsen på tlf. 9352 0913 eller mail toni-skole@aalborg.dk.
 
Det bliver prioriteret, at du kommer forbi til et besøg. Aftale om dette kan ske ved kontakt til Torben Jespersen Nielsen på ovenstående oplysninger.
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der relevante referencer og straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.