Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder med fokus på udvikling og kvalitet til Center for Mental Sundhed

Genopslag

Vil du være med til at udvikle og opbygge et højt specialiseret center, der arbejder for at fremme københavnernes mentale sundhed? Er du parat til tage et fagligt ansvar og vise faglig retning for centrets forebyggende tilbud? Så er du muligvis vores nye teamleder i Center for Mental Sundhed.

Københavns Kommune etablerede Center for Mental Sundhed den 1. januar 2020. Med centret samler vi en række indsatser til fremme af mental sundhed i ét fagligt stærkt center. Det skal være med til at fremme større lighed i den mentale sundhed og trivsel i København.

Centret driver og udvikler forebyggende tilbud til københavnere med udfordringer i forhold til stress, angst, depression og et tilbud til ældre borgere.

Der er stor opmærksomhed og efterspørgsel på vores tilbud. Derfor opruster vi og søger nu en ambitiøs og dygtig psykolog, der som teamleder vil få et stort fagligt ansvar for udviklingen og driften af tilbuddene i samarbejde med gode ledelseskolleger.

Om jobbet
Som teamleder vil du blive en del af den daglige ledelse og faglige udvikling af centrets afdelinger på Nørrebro og Amager.

Du vil særligt få ansvar for faglig udvikling og kvalitet samt have personaleansvar for ca. 15-20 medarbejdere.

Du vil i det daglige referere til kliniklederen og indgå i et tæt samarbejde om den daglige ledelse af centrets tilbud med kliniklederen og en anden teamleder. Du vil i et vist omfang også komme til at bidrage til det kliniske arbejde.

Vores ambitioner er høje og flere nye indsatser til fremme af københavnernes mentale sundhed vil skulle udvikles over tid, ligesom centret skal kunne fungere som et videnscenter, der fagligt understøtter andre dele af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og generelt bidrager til at sætte mental sundhed på den offentlige dagsorden.

Du bliver en del af et team på ca. 35 psykologer på nuværende tidspunkt samt en stab bestående af sekretærer, AC-personale samt en ledelse, der består af en centerchef, en klinikleder og to teamledere.

Gruppen af ansatte i centret kan blive øget over tid som følge af, at der kommer nye arbejdsopgaver til centret, som er i stor udvikling og vækst.

Din profil

  • Er autoriseret og specialistgodkendt psykolog med solid klinisk erfaring
  • Er opdateret i forhold til nyeste forskning og evidens inden for stress, angst og depression
  • Har erfaring med kognitiv adfærdsterapi i forhold til stress, angst og depression
  • Har kendskab til at arbejde med manualiserede programmer
  • Kender metoden Åben og Rolig eller andre meditationsbaserede psykologiske tilgange
  • Har kendskab til mindfulnessbaseret kognitiv terapi og/eller mindfulnessbaseret stressreduktionsmetoder
  • Har erfaring med supervisions- og undervisningsopgaver
  • Har erfaring med at lede udviklingsprojekter og evt. erfaring med ledelse af medarbejdere
  • Har psykiatrisk erfaring og derfra viden om differential diagnostik
  • Hviler i din faglighed og er god til at formidle information

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til gerontopsykologi. 

Vi forestiller os desuden, at du besidder følgende egenskaber og kompetencer

  • Er fagligt ambitiøs, og forstår at tilpasse ambitioner med de givne rammer
  • Er dygtig til at kommunikere klart og tydeligt og kan skabe følgeskab
  • Kan skære igennem og holde fast, når det gælder
  • Kan arbejde selvstændigt, bevare overblik, samle trådende og afslutte opgaver
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er villig til at gøre en ekstra indsats, når det kræves
  • Har gode samarbejdsevner og formår at opbygge og vedligeholde gode relationer

Læs mere om vores ledelsesgrundlag her: https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/e99678ca-e20e-448e-bff8-2a1a23b51e3c/cfd6d1d6-e1a8-4d48-86df-0b5924ab7862/Attachments/19904425-26443333-1.PDF

Derfor skal du vælge os
Center for Mental Sundhed er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, samarbejde, gennemsigtighed, en høj grad af social kapital samt stor faglighed. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor to dage sjældent er ens.

Center for Mental Sundhed står aldrig stille, så hvis du tør tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne.

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her: www.mentalsundhed.kk.dk/

Ansættelsessted
Center for Mental Sundhed har aktuelt to adresser beliggende på Nørrebro og Amager. Nørrebro vil være hovedarbejdssted.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. september 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 

  • Sten Kruse-Blinkenberg, centerchef,  på 3156 5350
  • Christian Nyholm, teamleder, på 2485 6790

Søg via nedenstående link senest søndag den 30. maj 2021
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 22 og 2. samtalerunde i uge 23. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, vil gennemgå en personlighedstest.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.