Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder med stærk faglighed og visioner søges til Lokalcenter Bøgeskovhus

Til vores hyggelige store Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J., søger vi, dig, som vores nye dygtige teamleder og kollega. Stillingen er en fast stilling til besættelse hurtigst muligt.

Du bliver teamleder i et stort hus med masser af sjæl og varme. Vi hygger, hvor vi kan komme afsted med det, enten fra afdeling til afdeling, eller i hele huset. Vi griner sammen og har plads til alle. Der er højt til loftet, og samtidig er der ikke langt fra tanke til handling. Så vi sætter pris på dine og andres gode ideer.

Du får 2 andre teamledere og 1 centerchef som tætte kollegaer, og sammen leder og koordinerer vi arbejdet med omsorg og rehabilitering af vores beboere, samtidig med at vi sikrer den faglige udvikling af medarbejderne.

Vi har en flad organistation og sætter en ære i at have samspil og tæt sparring på tværs af alle niveauer. Vi arbejder målrettet på at være de bedste. To dage er sjældent ens og én dag kan gå primært på afdelingerne, og den næste kan være primært på kontoret.

Som teamleder får du daglig berøring med:

  • Faglig udvikling af medarbejdere
  • Tæt dialog med beboere og pårørende
  • Arbejde i omsorgsjournalen - Cura
  • Forskellige audits på afdelingerne
  • Kvalitetssikring og faglig udvikling af personale
  • Vagtplanlægning og styring af timeforbrug
  • Diverse samtaler - ansættelse, tjenstlige, omsorg mm.
  • Koordinering af opgaveløsninger
  • Diverse møder
  • Ad-hoc opgaver - både administrativt og i plejen
  • Evt. tovholder på udviklingsprojekter

Udover dette tilbydes også en høj grad af flexibilitet, adgang til billige sommerhuse i Danmark og Europa og mulighed for at købe billig mad med hjem.

Som kandidat har du gerne en baggrund som social- og sundhedsassistent eller som sygeplejerske. Du erfaring med ledelse, eller har anden relevant baggrund, udover din basisuddannelse. Du har erfaring med flere af ovenstående arbejdsopgaver. Derudover har du en god situationsfornemmelse og er ikke bleg for at gå til hånde, der hvor der er brug for det, når der er pres på. Du ser en styrke i at gå forrest, hvis der er brug for det. Derudover har du en god forståelse for, og kan anvende IT, på et højt niveau.

Vi søger en leder med stærke ledelses og sundhedsfaglige kompetencer

  • Involverende leder
  • Skabe trivsel og arbejdsglæde hos medarbejder
  • Det er naturligt at arbejde selvstændigt og skabe fremdrift

Stilling er til besættelse hurtigst muligt, og derfor afholdes løbende samtaler, til rette kandidat er fundet. Så vent ikke for længe med at søge.

Der kan forekomme aften- og weekendarbejde.

For yderligere information kan du kontakte centerchef Jesper Westphal på telefon 22 40 11 42 eller pr. e-mail jewe@forenede-care.dk

Lokalcenter Bøgeskovhus

Vi er et stort hus med 70 plejeboliger, hvor alle boliger kan rumme ægtepar, fordelt på 4 afdelinger og så en hjemmepleje med 56 ældreboliger. Der i gennemsnit omkring 80 plejehjemsbeboere i de 70 boliger. Huset består af omkring 130 medarbejdere, hvoraf omkring er 80 fastansatte fra flere forskellige faggrupper, men de resterende 50 medarbejdere er afløsere.

Lokalcenter Bøgeskovhus er drevet af det danske familieejede omsorgsselskab, Forenede Care. Som vores andre centre er der også på Bøgeskovhus dyr på afdelingerne, som er med til at skabe en hyggelig atmosfære.

Læs mere om Bøgeskovhus på www.forenede-care.dk


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.