Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder søges til nyopstartet solisttilbud i Midtjylland - vær med til at skabe et godt liv for en ung mand med autismespektrum-forstyrrelser

Du sikrer en høj kvalitet og struktur på tilbuddet
Til et nyopstartet solisttilbud søger vi nu en teamleder, som både kan varetage indmøder hos borgeren og sikre en god opstart og derefter den daglige drift af huset. Der er i alt 8 medarbejdere ansat og en del af dine opgaver bliver at lave arbejdsplaner for teamet. Derudover sikrer du den pædagogiske kvalitet i huset, så vi forestiller os, at du har en stærk pædagogisk profil med et stort kendskab til autismespektrum forstyrrelser. Som leder har du ambitioner om at videreudvikle dig i dit ledelsesfelt og her vil Habitus bidrage med videreuddannelse, opkvalificering og sparring fra ledelseskollegaerne på de øvrige botilbud. Du refererer til vores botilbudsleder i Midtjylland.

Som team sikrer I livskvalitet
Du bliver en del af et team omkring en ung borger, som flytter til solisttilbuddet fra et af vores andre botilbud og som team skal I sammen videreudvikle de pædagogiske rammer, så han får øget sin livskvalitet. Der er 2:1 normering.

Når han bliver frustreret, kan det resultere i udadreagerende adfærd, og det er derfor vigtigt, at du har et roligt nervesystem og kan benytte din pædagogiske faglighed i disse situationer. For at minimere årsagen til hans frustration, er det vigtigt, at du formår at arbejde efter en fast struktur og er nysgerrig på hvad der forårsager frustrationen.

Borgeren har behov for hjælp til personlig pleje, herunder bleskift.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke
  • Nærværende og anerkendende ledelse
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse bl.a. gennem kurser inden for fagområdet ASF
  • God og grundig introduktion til huset og til borgeren
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger
  • Mulighed for at udvikle dig i lederstillingen og komme videre til andre lederstillinger i Habitus
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse, meget gerne med videreuddannelse inden for ledelse
  • Har stor erfaring i arbejdet med voksne med autismespektrum-forstyrrelser
  • Er ambitiøs omkring din lederkarriere og samtidig indstillet på at indgå i dagligdagen hos borgeren
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Er indstillet på, at arbejdet indeholder hjælp til personlig hygiejne inkl. bleskift
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Det er et krav at du har kørekort B
Du er etisk funderet, rummelig; moden og nuanceret i din tilgang til andre mennesker. Du formår at være tydelig i din adfærd og fremstår rolig ikke mindst fordi du selv har et godt nervesystem.

Om os
Habitus er en stor organisation i rivende udvikling og HabitusHuset Brædstrup er et nyt solisttilbud beliggende i en hyggelig villa i et roligt område i Brædstrup uden for Horsens. Du bliver en del af en gruppe dedikerede kolleger, som arbejder målrettet på at skabe et godt liv for en ung mand, som har behov for at flytte i egen bolig. I vil være tæt knyttet til vores botilbud i Horsens, HabitusHuset Elbækvej, hvor borgeren også kommer fra.

Fagligt miljø
Vi arbejder struktureret med udviklingsplaner i et årshjul med møder cirka hver anden uge. Vi sikrer herigennem en fælles tilgang til borgeren, samt at du kan udvikle dig ift. opgaven.

Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vores erfaring fortæller at stress minimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.

Information og ansøgning

Stillingen er på 37 timer med opstart snarest. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Hans Rødkjær på tlf. 25 25 77 39, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler og tager opslaget ned, når den rette er fundet, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stilling samt dit CV og uddannelsesbevis. Grundet GDPR modtager vi ikke ansøgninger pr. mail. Vi glæder os til at læse din ansøgning.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.