Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Bo & Aktivitet

Om jobbet
Teamleder til Bo og Aktivitet i Kalundborg

Sikker drift og faglig udvikling præger dit lederskab.

Du har værdierne åbenhed, nysgerrighed og respekt med som en naturlig del af din personlige ledelsesstil. Du har modet til at gå nye veje og involvere medarbejdere og borgere i processerne.

Se den fulde jobbeskrivelse her: 

http://reader.livedition.dk/kalundborg/2090/

 

Din profil
De allervigtigste kompetencer og erfaringer vil være:

  • At være nysgerrig samt interesseret i det specialiserede voksensocialområde og dets udvikling. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du kommer med viden og erfaring fra området og kender til dets udfordringer.
  • En dygtig leder, der er god til at lede såvel ned som op men også til siden i en flad struktur. Der er en vis ledelseserfaring men under alle omstændigheder et stort ledelsesmæssigt talent, dokumenterede resultater og betydelig faglig gennemslagskraft.
  • Du er tydelig i din ledelse og er ikke konfliktsky – selvsagt uden at være konfliktgenererende.
  • Du er veluddannet – og du har eller er i gang med at tage en relevant ledelsesmæssig efteruddannelse.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

 

Hvis du vil vide mere
Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Centerchef Gitte Bruus, telefon 40 92 60 34.

 

Ansøgning
Ansøgning uploades senest den 1. juli 2020, via nedenstående link.

 

Den 2. juli 2020 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

1. samtalerunde afvikles den 6. juli 2020 i tidsrummet kl. 8.00-16.00.

Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 28. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.

2. samtalerunde afvikles den 15. juli 2019 kl. 8.00-13.00.

Ansøgeren forventes at tiltræde 1. september 2020.

 

Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.