Teamleder til døgnafdelingen i Børne-og Familiehuset Arild

Kan du bringe din faglighed og kompetencer i spil i en stilling, der både indeholder ledelsesopgaver og deltagelse i praksis – i samarbejde med dygtige og erfarne familiebehandlere? 
 
Vi søger en teamleder/pædagog, der har lyst og kompetencer til at være med til at udvikle et fagligt miljø til løsning af opgaver vedrørende anbringelse af børn, hvor der sideløbende arbejdes med familien. 
 
Om Børne-og Familiehuset Arild
 På Arild får du en fagligt spændende og afvekslende hverdag, hvor vi ledelsesmæssigt er optaget af dynamisk organisering og meningsskabelse med borgeren i centrum. Vi tilrettelægger fleksible forløb med baggrund i barnets udfordringer. Der arbejdes altid ’tæt på familien’ med inddragelse af relevante professionelle aktører samt netværket. 
 
Vi arbejder med specialiserede behandlingsindsatser til børn (0-6+ år) og deres familier. Institutionen har både døgnophold for anbragte børn og for børn med deres forældre. 
 
I vores arbejde
  • løser vi opgaver, der rummer høj grad af kompleksitet og fordrer helhedsorienterede løsninger
  • er vi fleksible og inddragende og har en vidensbaseret tilgang med fokus på at skabe målbare forandringer
  • har vi en integrativ teoretisk tilgang, fordi vi løser en bred vifte af opgaver
  • tilstræber vi en forankret faglighed i forhold til teoretisk viden, metodisk kunnen og praksiserfaring
Hos os er det vigtigt, at trivslen er høj, og der er plads til humor. Vi er et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi tænker, at vi er hinandens forudsætning for at kunne lykkes med den faglige opgave.  
 
Vi er lige flyttet til nye, flotte lokaler på Gadelandet. 
 
Vi søger dig, der 
  • har erfaring med at være fagligt inspirerende 
  • kan facilitere det gode teamsamarbejde 
  • kan tænke i løsninger 
  • er kompetent til at koordinere og planlægge opgaver, så ressourcerne anvendes bedst muligt i det systematiske arbejde med døgnbehandling af spæd- og småbørn 
Vi forventer, at du
  • er uddannet socialpædagog eller har lignende uddannelse, gerne med særlig viden om småbørns udvikling
  • har viden om aktuel teori om tilknytning, udviklingspsykologi, mentalisering, neuroaffektiv teori, resiliens, systemisk teori og løsningsfokuseret teori
  • har erfaring med at arbejde målrettet og metodisk med afsæt i handleplanens udviklingsmål
  • er god til at formidle din viden og indgå i sparring med teamet omkring udfordringer og problematikker i behandlingsarbejdet
  • har stærke evner til at skabe overblik og organisering i forhold til opgaver og ressourcer i teamet
  • synes, at det er sjovt at varetage administrativt arbejde
  • har kendskab til de juridiske rammer for arbejdet og forståelse for at arbejde ud fra de overordnede strategier, der er i Socialforvaltningen i forhold til udsatte børn og familier
  • tilgår samarbejdet med alle eksterne samarbejdspartnere med en respektfuld attitude
  • har en stærk faglig profil, der kan kvalificere refleksion og fælles drøftelse 
Du kommer til at samarbejde med et lederteam, der er tydelige omkring vilkårs- og mulighedsrum, og som vægter inddragelse, tillid og ansvarlighed højt for alle medarbejdere. 
 
Lyder denne stilling som noget for dig, så send os en ansøgning.
 
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 
 
Stillingen er på 37 timer om ugen. Der vil være ca. 17. timer til teamlederopgaver, mens resten af tiden vil være behandlingsarbejde. Der kan i denne stilling forekomme aften- eller weekendarbejde.  
 
Tiltrædelse snarest muligt.
 
Mere information 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til ar ringe til Børne-og Familiehuset Arild på 3286 1411. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag d. 25. april 2018 
Det er vigtigt, at ansøgningen indeholder præcise datoer for ansættelser/ansættelsesophør, uddannelsesbevis og dokumentation for erfaring og efteruddannelse. 
Der afvikles ansættelsessamtaler mandag d. 30. april 
 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Teamledere

GATE GOURMET DENMARK ApS

København
Vi har travlt og glæder os derfor til at styrke vores forskellige afdelinger med dygtige og engagerede teamledere. Betyder det noget for dig at dine medarbejdere løser deres opgave rigtigt og indenfor deadline, og har du en ledelsesstil der motivere...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018

Er du glad for børn og kan arbejde i weekend og aftentimerne

Olivia Danmark

Herlev
I Tommerup på Fyn bor en 11-årig multihandicappet dreng sammen med sin store og aktive familie. Familien består af 4 søskende, far og mor og marsvin, kaniner, fugle og en kat Lige nu søger vi en omsorgsfuld og moden person som fast hjælper i hjemmet...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:7. maj 2018