Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Familiekonsulenterne

Vi løfter i flok – vil du være med?

Om jobbet
Vi søger en engageret og ambitiøs teamleder, som brænder for ledelse.

Vi vægter, at du har kendskab til udsatte børn og familier og har et solidt kendskab til familiebehandling. Du arbejder helhedsorienteret med et udviklingsperspektiv og er ikke bange for at gå nye veje.

Familiekonsulenterne består pt. af en personalegruppe på 22 medarbejdere. Teamet består primært af pædagoger og ofte suppleret med en efteruddannelse. Familiekonsulenterne leverer familiebehandling, pædagogisk støtte og særligt tilrettelagte indsatser til udsatte familier.
Du vil få ansvar for fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder selvstændigt og primært har udgående funktion.

Tiltrædelse 1. februar 2021 eller efter aftale.

Vi forventer af dig
- At du har ledelseserfaring, gennemslagskraft og at du går tæt på praksis, når opgaven kalder på det.
- At du har en uddannelse som pædagog, gerne suppleret med familieterapeutisk efteruddannelse. En lederuddannelse vil være en fordel.
- At du har kendskab til og viden om systemisk ledelse.
- At du er tydelig, robust, lyttende, nærværende og omsorgsfuld leder, der har gode kommunikative kompetencer.
- Du vægter egen som andres trivsel, udvikling og arbejdsmiljø.
- Du betager faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af egen og andres praksis. Kendskab til Feedback Informed Treatment vil være en fordel.
- Du kan prioritere din opgaveløsning – du er godt klar over, at bunkerne aldrig forsvinder.
- Du brænder for et tæt og koordineret samarbejde med teamlederkollegaer.

Vi tilbyder dig
Børne- og Familiecentret er en organisation, der tager afsæt i viden og nye ideer for at være en efterspurgt og attraktiv samarbejdspartner og leverandør. Du vil blive en del af et ledelsesteam med et højt ambitionsniveau, der supplerer hinanden og brænder for kerneopgaven.

Vi er et ledelsesteam, der vægter sammenhængskraften i Børne- og Familiecentret.
Vi er vi optaget af at tilpasse og udvikle vores faglighed og ydelser. Én af dine vigtige arbejdsopgaver er at arbejde med flow i de enkelte sager, systematisk sagsgennemgang ligesom sikre et kontinuerligt fokus på at sikre rette udbud og efterspørgsel. 
I Børne- og Familiecentret har vi gennem flere år har arbejdet med Feedback Informed Treatment i vores arbejde med at skabe udvikling og trivsel hos børn, unge og familier. Derudover arbejder vi med fokus på helhedsorienteret indsats, således at vi er med til at skabe sammenhæng og mening for de borgere vi arbejder med. 

Vi er et hus, som værner om vores gode arbejdsmiljø og nyder et godt grin – med hinanden og ikke ad hinanden.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Stillingen er en teamlederstilling på 37 timer med prøvetid og uden højeste arbejdstid.

Om os
Som teamleder i Børne- og Familiecentret bliver du en del af en tværfaglig organisation med samlet ca. 90 medarbejdere fordelt på to matrikler. Børne- og Familiecentret er et dagbehandlingstilbud under Familie og Forebyggelse, Vejle kommune.
Målgruppen er børn, unge og familier. Personalet består af pædagoger, psykologer, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, lærere og administration.

Børne- og Familiecentret har egne lokaler på Staldgårdsgade 10C og Boulevarden 19K.

Teamlederen vil få sin faste base på Staldgårdsgade og refererer til leder af Børne- og Familiecentret.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte teamleder Pi Schønemann på telefon 91 16 60 04 eller leder af Børne- og Familiecentret Anja Hansen på telefon 29 45 08 77.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 1. december 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 10. december 2020.

Vi benytter evt. case og profilanalyse i forbindelse med ansættelsen.

Vi indhenter børne- og offetlig straffeattest i forbindelse med ansættelsen.                                                                                                                             

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.