Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Familiesektionen - genopslag

Vi søger en dygtig og erfaren teamleder, som i tæt samarbejde med ledergruppen sikrer kvalitet og udvikling af opgaveløsningen med særligt ansvar for myndighedssagsbehandlingen på vores børne - og familieområde.

Teamlederen skal understøtte og koordinere den faglige og daglige kompetenceudvikling i 2 teams, være tilgængelig for faglig sparring samt ansvarlig for sikring af, at de rette beslutninger træffes i den daglige drift.

Om Familiesektionen:
Familiesektionen består af ca 30 rådgivere fordelt i 5 teams

  1. Unge team
  2. Handicap team
  3. Rådgivning og afklarings team
  4. Undersøgelse og indsats team
  5. Skole- dagtilbuds rådgivere

samt administrative medarbejdere, en IT-koordinator, 2 teamledere og en sektionsleder.

Vi er i gang med en spændende proces i forhold til at sætte nye faglige standarder og udvikle vores arbejdsgange i samarbejde med Socialstyrelsens Task Force.

Vi er en organisation der prioriterer samarbejde mellem kommunes forskellige sektioner og afdelinger højt, så vi sammen skaber de bedste løsninger for borgerne.

Du vil blive teamleder for 2 teams. Unge temaet, der arbejder med unge over 14 år samt handicapteamet der arbejder med børn og unge mellem 0-18 år, med funktionsnedsættelser. Det forventes, at du som teamleder er med til at sikrer sektionens servicestandarder og værdigrundlag (www.skive.dk).

Som socialfaglig teamleder får du ansvaret for
  • at være tilgængelig for daglig sparring til rådgiverne - både individuelt og i teams
  • at støtte og vejlede rådgiverne i svære sager, hvor du bidrager med relevant viden og ved behov deltager i møder.
  • koordinering og fordeling af de daglige arbejdsopgaver
  • kvalitetssikring af familieafdelingens opgaveløsning gennem blandt andet sagsgennemgang og ledelsestilsyn.
  • at gå forrest i forhold til anvendelse af SOS og ICS-metoden
  • udvikling og kvalificering af faglige procedurer, retningslinjer og skabeloner som nyttige arbejdsredskaber til rådgiverne på familieområdet

Vores nye socialfaglige teamleder er
  • uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og gerne bredt funderet erfaringsmæssigt indenfor det specialiseret børneområde, med kendskab til fagsystemet DUBU.
  • vant til at tænke i udvikling og nye løsninger både organisatorisk og i de enkelte sager
  • kan skabe følgeskab og er stærk i samarbejdet både internt i sektionen og tværprofessionelt
  • Har godt humør og positivt menneskesyn.
  • Kan bevare overblik, roen og fodfæstet i en travl og til tider presset hverdag.
  • kan og vil arbejde ud fra Skive Kommunes Sammenhængende Børnepolitik
  • er diplomatisk, anerkendende og god til at skabe tillid mellem medarbejdere og ledelse
  • brænder for den faglige metier, der bærer hverdagens arbejde i Familiesektionen
  • kan og vil bidrage til udviklingen af vores ledelsesteam.

Vi tilbyder:
  • Mulighed for at være med til udviklingen af Familiesektionen sammen med teamleder, sektionsleder og medarbejderne
  • Indflydelse på din egen hverdag og stor grad af selvstændighed i opgaveløsning
  • En attraktiv og ambitiøs arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter åbenhed, ordentlighed og en positiv tilgang til hinanden.


Praktiske oplysninger:


Arbejdsstedet er Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive

Stillingen er 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1.april 2020 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lone Groot på mail: long@skivekommune.dk

Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. februar 2020
Ansættelsessamtale afholdes mandag den 24. februar 2020

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.