Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Job- og Aktivhuset, Jobcenter Aalborg

Brænder du for beskæftigelsesopgaven, vil du være med til at sætte retning for beskæftigelsesindsatsen i forhold til de borgere, der har brug for koordineret og tæt støtte, for at komme i job, er du reflekterende, handlekraftig og transparent i din ledelsesstil, så er det dig vi gerne vil høre fra.
 
Job- og Aktivhuset søger en teamleder til en fast stilling, hvor IPS, ressourceforløb og mentorindsats for de over 30-årige er de primære arbejdsområder.
 
Om jobbet
I stillingen som teamleder vil du have ansvar for 21-25 medarbejdere. Stillingen dækker flere forskellige områder, herunder medarbejdere med ansvar for ressourceforløb, afdelingens mentorkorps, der arbejder som kombineret som mentor, virksomhedskonsulent og med relevante myndighedsopgaver, vores ”Skriverteam”, som består af medarbejdere, der har fokus på visitation til fleksjob og du vil også få ledelsesmæssigt ansvar for de to medarbejdere, der skal arbejde med en nystartet IPS-indsats.
Som teamleder vil du have det primære personaleansvar for medarbejderne, og have tæt resultatopfølgning via 1:1 samtaler med dine medarbejdere. Du vil have det primære faglige ansvar på området i tæt samarbejde med faglig koordinator på området.
Du vil i jobbet indgå i tæt samarbejde med 3 andre teamledere og jobcenterleder, samt vores øvrige dygtige koordinatorer.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med høj faglighed og tæt mål- og resultatstyring. Vi lægger stor vægt på at prioritere den jobrettede indsats, og dette mål vil være gennemgående i alle arbejdsopgaver.
 
Om os
I Jobcenter Aalborg er vores kerneopgave at bringe borgere i job eller uddannelse, samt at sikre at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. Job- og Aktivhuset arbejder med fokus på aktivitetsparate ledige over 30 år, ressourceforløb, ledighedsydelse/fleksjob og handicapkompenserende ordninger.
Vi er ca. 125 medarbejdere, som organisatorisk er opdelt i rådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer og en sekretær/administrativ gruppe.
Vi forventer, at du har:

  • Indsigt og erfaring med beskæftigelsesområdet
  • Ledelsesmæssigt talent – og meget gerne erfaring
  • En relevant beskæftigelsesfaglig uddannelse
  • Forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • Evner for at arbejde med målstyring
  • Flair og interesse for at anvende IT og se digitalisering som en del af opgaveløsningen
  • En tydelig, transparent og nærværende ledelsesstil
  • Kan arbejde systematisk, planlægge og prioritere opgaver
  • Gennemslagskraft, er struktureret og kan arbejde selvstændig
  • Er parat til kontinuerlig kompetenceudvikling
  • Er uhøjtidelig, fleksibel, har et godt humør og en positiv tilgang, så du aktivt bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Er omstillingsparat i en ofte hastigt foranderlig hverdag og kan have mange bolde i luften på samme tid
  • Lyst til at indgå i et samarbejdet med ledergruppen i afdelingen.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK/DS.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til jobcenterleder Jeanett Grønberg Andersen tlf. 25205231. Ansøgningsfrist er den 22. november 2020. Vi forventer af holde samtaler den 26. november 2020.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”send ansøgning”, som findes under selve stillingsopslaget og ved at udfylde den formular, som fremkommer. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.