Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Kontrolcentral i Verisure


 

Verisure er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Til vores Kontrolcentral i Glostrup søger vi en dygtig og engageret Teamleder, som kan sikre at vores dedikerede vagtassistenter kan levere den bedste ydelse til vores kunder.

Jobbet og dit ansvar
Vores Kontrolcentral er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året af i alt 30 medarbejdere. Du vil få ansvaret for den daglige ledelse, herunder holde styr på team- og KPI-statistikker, sikre alle på teamet er informeret korrekt samt udarbejdelse og opfølgning på individuelle resultater og udviklingsplaner for vores vagtassistenter. Vores vagtassistenter har ansvaret for at sikkerhedsovervåge alle alarmsignaler, tilkalde vægtere og montører, og gribe den gode dialog med kunder rundt omkring i landet. Du vil have ansvaret for et team bestående af15 medarbejdere, hvor den gode historie handler om liv.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opfølgning på teamets kvalitative og kvantitative resultater (KPIer)
  • Sikre at vi har den rette bemanding og at vagtplanen stemmer overens
  • Sikre evaluering og udvikling af de individuelle KPIer og performance på teamet
  • Månedlige og ugentlige organisering og afholdelse af teammøder og individuelle trivselssamtaler med teamet
  • Daglig ledelse, træning og coaching af teamet
  • Udarbejdelse af strategier, optimering af arbejdsgange der vil gøre os mere effektive i hverdagen. Man skal være god til at se muligheder/nye måder at arbejde på
  • Behandling af kundehenvendelser
  • Ad hoc opgaver
Om dig
Vi forestiller os at du har min. 1-2 års erfaring med ledelse, da du skal kunne lede et team af specialister med forskellige baggrunde og kompetencer.

Du er lydhør, ydmyg og forstår at tilpasse din ledelse over for forskellige medarbejdere i teamet. Vi arbejder meget med personprofil-værktøjet DiSC som du vil få stor kendskab til. Samtidig har du både viljen og evne til at sikre et godt og konstruktivt samarbejde internt i organisationen på alle niveauer. Som person har du en troværdig gennemslagskraft.

Du trives med at arbejde i et performancedrevet miljø, hvor fokus er på at opnå den bedste kundetilfredshed samtidig med at dit team er motiveret og engageret. Det er en fordel hvis du har erfaring fra en serviceorganisation. Du kan arbejde selvstændigt, følger opgaverne til dørs og kan bevare overblikket.

Du har et flair for IT, da vi arbejder med komplekse systemer, og det er en fordel hvis du har erfaring med excel. Da koncernsproget er engelsk, er et grundlæggende kendskab til skriftlig og mundtlig engelsk en fordel. Da vi følger Vagtloven, er ansættelse betinget af, at du kan politi-godkendes. Det er en fordel hvis du allerede har gennemført det obligatoriske vagtkursus, ellers vil du skulle gennemføre og bestå kurset som det første i din onboarding i rollen.

Om Verisure
Verisure er en del af Securitas Direct koncernen, der er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. Med flere end 3 millioner kunder og 20.000 medarbejdere i hele verden, er vi nummer et i Europa og er stadig i kraftig vækst. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har et brand med en unik historie, som vi brænder for og er stolte af! Alt hvad vi gør, er ud fra vores vision: Det er en menneskeret at føle sig tryg og sikker, og vi er kendte for vores vilje og mod til at gå nye veje.

Vi tilbyder en høj grad af frihed og plads til at slippe dit potentiale løs i en flad organisationsstruktur, hvor vi har et uformelt og præstationsorienteret arbejdsmiljø.

Du bliver en del af en stærk team-ånd og en performance kultur, hvor forandringer, entreprenørskab og en god portion humor er en naturlig del af hverdagen. Vi tilstræber et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, vidensdeling og kompetenceudvikling er grundlæggende forudsætninger for at have engagerede medarbejdere. Ligeledes får man medansvar for den fortsatte udvikling af arbejdsgange og processer i afdelingen.

Er du den rette profil?
Søg gerne med det samme via nedenstående link. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne-Marie Nielsen pr. mail Anne-Marie.l.nielsen@verisure.com eller pr. tlf. 61147050.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 
VORES DNA OG HVEM VI ER




I Verisure har vi et sæt af nøgleværdier som definerer hvem vi er. Vi er dybt PASSIONEREDE i alt hvad vi foretager os, konstant INNOVATIVE og ENGAGEREDE I AT GØRE EN FORSKEL på både produkt- og servicesiden.

Vi udvikler os sammen som et TEAM og gør det med TILLID og ANSVAR som vores mærkesager.

 



 
+18,000 KOLLEGAER


Verisure udgør i dag et team på 18.000 medarbejdere globalt i fortsat vækst! Mere end 80 % af vores kollegaer supporterer dagligt vores kunder ved at yde den mest proaktive og professionelle service inden for sikkerhedsbranchen.
 

 
VI BESKYTTER I 16 LANDE


Vi er nr. 1 i Europa og Sydamerika. Med vores fremtidssikre platform og professionelle servicesamarbejde kan vi tilbyde vores kunder et unikt sortiment af alarmpakker og produkter og tjenester til det opkoblede smarte hjem på tværs af 16 lande.
 

 
24/7 SUPPORT 365 DAGE


Opkobling til vores egen kontrolcentral med overvågning døgnet rundt, fri vagtudrykning og professionel installation er fundamentet i vores forretning.
 

 
3 MIO. KUNDER STOLER PÅ OS


Vi er stolte over at beskytte mere end 3 mio. kunder på verdensplan ved at sikre deres familier, hjem og forretninger. Takket være et stort fokus på kvalitet og service er vores kunder blandt de mest tilfredse i branchen.

 
Vores historie

Verisure er Europas førende alarmselskab og en virksomhed i rivende vækst med ca. 3 mio. kunder. Hvert 30. sekund installeres et Verisure-system et sted i verden. Som nr. 1 i Europa og med kraftig vækst i Sydamerika, har Verisure ambitioner om at blive verdens største alarmselskab.

Verisure Danmark er en del af Securitas Direct AB, der blev grundlagt i 1988 som en del af virksomheden Securitas i Sverige. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne sikkerhedsleverandør.

 






Verisure er Europas førende alarmselskab og en virksomhed i rivende vækst med ca. 3 mio. kunder. Hvert 30. sekund installeres et Verisure-system et sted i verden. Som nr. 1 i Europa og med kraftig vækst i Sydamerika, har Verisure ambitioner om at blive verdens største alarmselskab.

Verisure Danmark er en del af Securitas Direct AB, der blev grundlagt i 1988 som en del af virksomheden Securitas i Sverige. I Danmark er vi mere end 150.000 kunders foretrukne sikkerhedsleverandør. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
 
    


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.