Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til Myndighedsafdelingen i Pleje og Omsorg

Motiveres du af fagligt og personalemæssigt ansvar? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle og facilitere nye løsninger sammen med borgere, medarbejdere og relevante samarbejdspartner? Så er du måske vores nye teamleder. 
 
Vi søger en teamleder til myndighedsafdelingen fra den 1. april 2018 på 37 timer ugentligt. Stillingen er fysisk placeret i Tønder med reference til myndighedslederen.  
 
I Myndighedsafdelingen er vi 21 medarbejdere, som består af sygeplejesker, terapeuter, socialrådgivere og administrative medarbejdere, ligesom hjælpemiddeldepotet er en del af afdelingen. 
 
Kerneopgaven består af, at vi samarbejder – og med udgangspunkt i borgerens ønsker, bevilger indsatser indenfor hjemmehjælps- og hjælpemiddelsområdet, ud fra en rehabiliterende tilgang.  
 
I Tønder Kommune er der fokus på at arbejde rehabiliterende og mestringsorienteret. Det indebærer, at vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og egen mestring, i forhold til at borgerne opnår en så selvstændig og selvhjulpen tilværelse som muligt.  
 
Sammen med myndighedslederen udgør du ledelsen af fire teams, der har forskellige faglige baggrunde og kulturer. Til trods for forskellighederne, så vægter alle teams en tydelig ledelsesstil. Du udviser gennemslagskraft og evner at samarbejde, beslutte og har øje for udvikling og organisering. Du vil møde en arbejdsplads, som er kendetegnet ved et godt kollegialt fællesskab og stor hjælpsomhed, hvor der lægges vægt på at møde hinanden tillids- og respektfuldt, så alle bidrager til et godt serviceniveau og arbejdsklima.  
 
Motiveres du af

  • at have det faglige og personalemæssige ansvar, i forhold til at forvalte serviceloven såvel som det kommunale fastsatte serviceniveau?  
  • at udvikle og facilitere nye løsninger sammen med borgere, medarbejdere og relevante samarbejdspartner?  
  • at arbejde ud fra klare målsætninger?   
  • at prioritere ledelsesarbejdet med engagement, synlighed og refleksion?  
Kan du 
  • dokumentere relevant uddannelses- og ledelsesmæssig erfaring indenfor sundheds- og ældreområdet? 
  • kommunikere klart i skrift og tale samt skabe sammenhæng mellem strategi og levering af kerneopgaven?  
  • bidrage med faglig sparring i tværgående arbejdsgrupper og lederteams?  
  • praktisere dialog- og værdibaseret ledelse?  
  • tage ansvar og gøre en forskel? 
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved myndighedsleder Bent Thuesen på tlf. 29 74 03 62 eller via e-mail: beth3@toender.dk  
 
Ansøgningsfristen er mandag den 19. februar 2018 og vi holder ansættelsessamtaler fredag den 23. februar 2018 på Fabriksvej 12, 6270 Tønder.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest for den person, som vi tilbyder stillingen.
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her