Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til ny LEAN-analyseenhed

Vi moderniserer og udvider i de kommende år store dele af det danske jernbanenet. Det skal skabe rammerne for en mere tidssvarende og grønnere jernbane med billigere og mere stabil drift.

Til det har vi brug for en dygtig teamleder, som skal stå i spidsen for etablering af en LEAN-analysefunktion i Anlægsdivisionen – Banedanmarks bygherreorganisation.

Jernbanebyggeri er komplekst, både teknisk og organisatorisk, og vi er villige til at gøre det, der skal til, for at levere vores projekter til tiden, i rette kvalitet og inden for budgettet. Det betyder også, at vi ledelsesmæssigt bakker op, står sammen og handler, når det er nødvendigt.

Projektporteføljen dækker hele landet, så du får mulighed for at besøge vores kontor i Fredericia og fornyelsesprojekterne lokalt, hvor der er behov for din assistance.

Dit arbejdssted er primært vores hovedkontor centralt i København, men rejse til andre lokationer skal dog påregnes.

Leder med aktiv deltagelse i opgaveløsningen

Du bliver en del af vores Project Management Organisation (PMO) i sektionen Forretningsudvikling. Her får du en udfordrende hverdag med både personaleledelse og ansvaret for udvikling og implementeringen af analyser og datadrevet-beslutningsoplæg, som understøtter vores arbejde med LEAN i Anlægsdivisionen. Du vil indgå i den lokale ledelsesgruppe i PMOet.

Teamet er nyetableret og vi rekrutterer lige nu både dig og 2 analysekonsulenter, som er startudgangspunktet for teamet. Du indgår fra start i opgaveløsningen samtidig med, at du er en drivende kraft i den strategiske prioritering og teamets udvikling. Som teamleder skal du understøtte den løbende forbedring, som vi driver via LEAN i form af bl.a. måltavler, systematisk problemløsning og standardisering og proceskonfirmering.

Du har ansvar for teamets leverancer, og tager også selv del i opgaverne, som blandt andet omfatter:

  • Personaleledelse af teamet
  • Udvikle og opbygge systematik og set-up for analyser og input til data-drevet beslutningsoplæg i forhold til LEAN forbedringsprocessen
  • Gennemføre analyser, der både bygger på observationer, interviews og kvantitative data
  • Komme med forsalg til re-design af arbejdsgange ved at kortlægge og analysere processer i ”marken” og sammenkøre disse analyser med data på en meningsfuld måde
  • bidrage til fortsat udvikling og implementering af koncept for målstyring, inkl. tavlemøder, systematisk problemløsning og standard work i hele anlægsdivisionen
  • samarbejde med de øvrige sektioner i PMO’et om at tilvejebringe relevant data i forhold til realisering af konceptet for målstyring og problemanalyse.
Er du nysgerrig efter at vide mere om vores baneprojekter, så læs mere via links til Elektrificeringsprogrammet og Ringsted-Femern Banen. Du kan også dykke ned i et af vores aktuelle fornyelsesprojekter, som hører med i Anlægsdivisionens samlede portefølje af anlægs- og fornyelsesprojekter.

Nyt ledelsesgrundlag

Vi har inden for det seneste år lanceret et nyt ledelsesgrundlag baseret på Leadership Pipeline. Som ny leder i Banedanmark vil du tage del i det videre arbejde med værdier, ledelsesmodel og veldefinerede ledelsesroller. Ledelsesgrundlaget danner rammen for dit arbejde og binder os sammen til ét fælles Banedanmark.

Dine erfaringer

Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse og solid erfaring med coaching, LEAN (gerne see-solve-share) og forandringsledelse. Ideelt set har du et par års ledelseserfaring.

Du synes, det er spændende at skabe resultater gennem mennesker, og du ved hvordan, man motiverer og udvikler en gruppe af medarbejdere og deres opgaver, og hvordan man skaber trivsel. Vores mål er at skabe en kultur, hvor vi arbejder proaktivt og har langt mindre brandslukning i projekterne.

Som person er du ansvarsbevidst – du synes, det er vigtigt at gøre sig umage. Du bidrager til at skabe overblik, skære problemstillinger til og gøre teknisk, fagligt stof let forståeligt. Du trives i et miljø hvor forandringer er en del af hverdagen.

Du er udadvendt og opsøgende og har nemt ved at skabe gode relationer. Og så har du et godt humør, som smitter af på dine omgivelser selv i perioder, hvor højt tempo kendetegner hverdagen.

Løn

Du ansættes i henhold til AC-overenskomsten som chefkonsulent med personaleledelse, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Såfremt du ikke har en akademisk uddannelsesbaggrund vil ansættelsen være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4. Hertil kommer pension. Der er mulighed for at forhandle tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef for PMO Kristian Fevejle Andersen eller stabschef for Forretningsudvikling Annesofie Bjerre.

Send os din ansøgning og CV snarest, da vi vurderer ansøgninger løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.