Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til virksomhedsservice

Vi søger en faglig stærk og visionær teamleder, som har indgående kendskab til beskæftigelsesområdet og har erfaringer med virksomhedsservice og virksomhedsopsøgende arbejde enten fra den offentlige eller private sektor.  
 
Greve Kommune er en resultatorienteret kommune med fokus på at skabe gode effekter af vores indsats til gavn for borgere og virksomheder. Vi har en velfungerende beskæftigelsesindsats, og det er kommunens ambition at være blandt de allerbedste.  
 
Samarbejdet med virksomhederne er en kerneopgave i jobcentret. Vi skal være med til at understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, og at ledige kommer i beskæftigelse. Virksomhedsindsatsen er et centralt redskab i indsatserne for borgerne, og vi har derfor fokus på et godt samarbejde med virksomhederne, og på at levere en høj kvalitet i vores service. En service, der omfatter støtte til rekruttering og opkvalificering, opbygning af samarbejdsaftaler og iværksættelse af tidlige parallelle indsatser i forhold til ikke jobparate borgere, samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.  
 
Jobbet  
I samarbejde med jobcentrets ledelse får du ansvaret for, at Greve Kommune leverer en kvalificeret og professionel service til virksomhederne, og virksomhedsindsatsen sker i et tæt samarbejde med de borgerrettede teams. Derudover skal du, som vores nye teamleder, være med til at udbrede vores service til endnu flere virksomheder.  
 
Der er løbende behov for fornyelse og tilpasning af indsatser og metoder – blandt andet fordi lovgivningen og virksomhedernes behov ændrer sig. Dette skal du stå i spidsen for, og samtidig skal du sikre, at Virksomhedsservice er velfungerende både indadtil gennem et tæt samarbejde på tværs i organisationen og udadtil i samarbejdet med virksomhederne.  
 
Du bliver personaleleder for 16 kompetente og dedikerede medarbejdere, der har et tæt og godt samspil i hverdagen. Det er dit ansvar at motivere og udvikle dit team, sikre et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og skabe gode resultater.  
 
Du bliver en del af et engageret, ambitiøst og stærkt lederteam, som prioriterer kollegial og ledelsesmæssig sparring, støtte og faglig udvikling. I ledelsesteamet arbejder vi tæt sammen om at skabe resultater for borgere og virksomheder.  
 
Vi tilbyder plads til din faglige og personlige udvikling, og mulighed for at gøre en forskel for både medarbejdere, borgere og virksomheder i Greve Kommune.  
 
Om dig  
Vi forventer, at du har ledelseserfaring og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Har du gennemført en videregående lederuddannelse, og har du erfaring med projektledelse, vil det være en fordel.  
 
Du har et godt kendskab til virksomhedsopsøgende arbejde og forståelse for virksomhedernes forskellige behov, ligesom du er vant til at anvende brugertilfredsmålinger til udvikling af indsatsen. Du har relevant administrativ erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder et indgående kendskab til lovgivningen,, ligesom du har erfaring med at arbejde med produktionsmål.  
 
Fokus på dokumentation af resultater og effekter er vigtige for dig, og du ser det som spændende redskaber i den løbende overvågning og udvikling af indsatserne.  
 
Du er god til at kommunikere, har stærke samarbejdskompetencer og trives med samarbejde i tværfaglige miljøer. Du kan forfølge ambitiøse mål og skabe resultater for organisationen og medarbejdere i tæt samarbejde med kollegaer, chef og medarbejdere.  
 
Du er innovativ og har ideer til, hvordan man videreudvikler virksomhedsindsatsen, ligesom du kan kombinere nytænkning og dynamik med en målrettet drift og fokus på kvalitet.  
 
Som leder er du synlig og nærværende, og du skaber et ledelsesrum baseret på tillid. Du har en empatisk, motiverende og løsningsorienterende ledelsesstil.  
 
Øvrige oplysninger  
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.  
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte jobcenterchef Mette Munk Sauvr på tlf. 2063 7096. Du kan læse mere om Center for Job & Socialservice og Greve Kommune på www.greve.dk.  
 
Vi forventer at afholde 1. samtale den 2. marts og 2. samtale den 8. marts 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her