Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamleder til vores kundeteam i Århus


Bliv teamleder hos Willis Towers Watson og vær en del et dedikeret kundeteam, der assisterer vores Client Facing afdeling inden for skadesforsikring

I Willis Towers Watson har vi fokus på at tilføre værdi til vores kunder gennem helhedsorienteret risikorådgivning og ved at skabe løsninger, der optimerer kundens sikkerhed og tryghed.

Jobbet

Vi søger landets bedste teamleder til et kundeteam bestående af 13 kundekoordinatorer og assistenter, som sammen med de kundeansvarlige forsikringsmæglere skal administrere, rådgive og servicere vores kunder. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi altid yder vores bedste over for kunderne.

Teamet har ansvaret for en række opgaver, herunder blandt andre;

  • Den daglige kontakt, support og rådgivning til vores kunder
  • Yde en professionel, korrekt og saglig administration af kundens forsikringer
  • Foretage ændringer i bestående forsikringsdækninger
  • Opkrævning af forsikringer og reguleringer af disse
  • Implementering af nye forsikringsprogrammer og nye kunder

  • Dit ansvar vil være at lede og supplere udviklingen af teamet, ligesom du selv tager del i de mange daglige opgaver. Fordelingen af ledelse/opgaveløsning vil være i forholdet 40/60. Jobbet består af mange forskelligartede og spændende opgaver, både i relation til ledelse, kunder og forsikringsselskaber.

    Personprofil

    Som teamleder forventer vi, du har en solid baggrund inden for skadesforsikring, gerne på niveau 4 fra FOAK. Du er ansvarsbevidst og ved, at gode resultater skabes gennem samarbejde. Vi forventer endvidere, at du har ledelseserfaring fra tilsvarende og har arbejdet med synlig ledelse, herunder daglige tavle/ huddleboardmøder og effektivisering af processer.

    Det er en forudsætning, at du er fortrolig med forskellige pc-værktøjer og er superbruger på Microsoft Office-pakken. Derudover skal rette ansøger personligt bl.a. besidde følgende egenskaber:
  • er empatisk og har lederegenskaber
  • har et højt drive, er udadvendt og kundeorienteret
  • er engageret og entusiastisk samt en god teamspiller
  • er serviceminded og imødekommende med en evne for klar kommunikation

  • Vi tilbyder

    Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på respekt, teamwork og integritet. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med frie arbejdsforhold, mulighed for videreuddannelse, karriereplaner samt en attraktiv lønpakke og gode pensionsvilkår. Stillingen skal besættes snarest muligt på vores kontor i Århus.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her