Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamledere til botilbud søges!

Til Haracopos Minde søger vi teamledere med faglig / daglig koordinerende funktion. Du skal være pædagog. Stillingen fordrer erfaring i at arbejde special- og socialpædagogisk med yngre voksne med autisme. Haracopos Minde er et mindre helhedstilbud, der yder støtte efter Servicelovens §107 og §108 samt § 104. Læs mere om os og vores målgruppe på vores hjemmeside.

Teamlederen er nøglepersonen i arbejdet med teamets udvikling og indgår i et tæt samarbejde med bostedets leder. Teamledere forventes at anvende 1/3  af arbejdstiden på faglig koordination, administrative opgaver samt sparring til kollegaer. Resten af tiden på gulvet, da vi har brug for “spillende trænere”, der bidrager til fastholdelse og udvikling af beboernes trivsel og udvikling samt medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed. Teamledere arbejder under løbende supervision fra ekstern supervisor.

Der er tale om stillinger med dag og døgnvagter fordelt på hverdage, weekender og helligdage.

Vi tilgodeser vores beboeres pædagogiske behov med udgangspunkt i bl.a. TEACCH, low arousal og neuropædagogik. Vores pædagogiske hverdag er kendetegnet af en positiv, rolig og anerkendende tilgang til beboerne, ligesom vi ser forudsigelighed, struktur og visualisering som vigtige redskaber i hverdagen. Vi sætter en ære i et godt samarbejde med beboernes pårørende, som kan have deres gang i vores hyggelige og hjemlige rammer i Smidstrup, lidt udenfor Gilleleje. Vores medarbejdere omgås altid borgerne, de pårørende og hinanden venligt, varmt og værdigt.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge udviklingen
  • Et spændende og udfordrende arbejde med et kompetent og engageret personale
  • En faglig virksomhed, hvor supervision og personaleudvikling er i højsædet
  • En uformel og humoristisk omgangstone, kollegialt sammenhold og fælles fagligt fodslag

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig koordinering og vagtplanlægning
  • Sikre diverse procedurer er beskrevet til og kendt af medarbejderne
  • Deltage i personalemøder m.m.
  • Stå for modtagelse og onboarding af nye medarbejdere
  • Løse både administrative og praktiske opgaver
  • Være backup til andre teams (dvs. gå med alarmtelefon og assistere i forbindelse med kald)
  • Faglig ledelse af teams med 3-5 medarbejdere i hvert team
  • Opfølgning på den faglige dokumentation, ansvar for overholdelse af deadlines m.m.
  • Ansvarlig koordinerende i forhold til beboerens økonomi
  • Støtte og hjælpe beboerne i alle forhold, herunder sundhed, økonomi, dagsbeskæftigelse, besøg, personlig pleje m.m.
  • Deltage i aktiviteter som fx svømning, ridning, gåture, cykling, bål m.m.

Vi ønsker os derfor nye kollegaer, der:  

  • Er ansvarlige og strukturerede samt bidrager til et trygt og godt arbejdsmiljø
  • Er både omgængelig, udviklingsorienteret og fleksibel
  • Har erfaring fra døgnområdet og gerne med målgruppen  
  • Har gode it-kundskaber og kan sikre niveauet i vores faglige dokumentation  
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan bevare roen i pressede situationer
  • Kan arbejde målrettet og loyalt i henhold til beslutninger truffet på ledelsesplan og i teams
  • Har erfaring med at arbejde i et miljø, hvor selvskadende og udadreagerende adfærd kontinuerligt forebygges
  • Kan agere fagligt, professionelt og etisk forsvarligt i et miljø med borgere, der har særlige behov
  • Har alm. B - kørekort (kan køre borgerne i vores biler)


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her