Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tekniker

Har du lyst til at blive del af en multibrand forhandlerkæde hos én af autobranchens store aktører, hvor du gennem fagligt håndværk og solidt samarbejde skal bidrage til vores fremtidige succes? Så er du muligvis vores nye tekniker.

VÆR MED TIL AT SIKRE HØJ KVALITET PÅ VÆRKSTEDET

Hos Terminalen Birkerød søger vi en tekniker, der i samarbejde med det øvrige team på værkstedet skal sikre høj kvalitet i det udførte arbejde samt bidrage til en god kundetilfredshed på tværs af forretningen.

Som tekniker vil du komme til at arbejde med bilmærkerne Hyundai og Honda, og arbejdsopgaverne vil spænde bredt fra almindelig service til tekniske opgaver alt efter erfaring. Du vil dog primært få ansvar for at håndtere og udføre mekanisk og teknisk reparation, fejlsøgning, service m.m., hvor du vil få alle tekniske hjælpemidler stillet til rådighed.

I takt med en generel stigende forbrugerpræference for elbiler, vil du i din rolle således også skulle udøve teknisk service hertil. Ligeledes vil der i arbejdet være mulighed for efteruddannelse med henblik på, at du som tekniker altid er opdateret på den nyeste viden inden for elbiler.

STRUKTURERET HOLDSPILLER

Du er uddannet mekaniker med en stærk teknisk baggrund og har gerne erfaring fra en lignende teknisk stilling. Som person er du proaktiv, struktureret og arbejder selvstændigt med høj disciplin, men samtidig er du altid klar til at hjælpe dine kolleger. Du har fokus på god kundeservice og høj kvalitet, hvor du altid stræber efter at gøre arbejdet rigtigt første gang. Du har flair for brug af diagnosetestere og er vant til at arbejde med IT.

Kendskab til Hyundai og Honda er en fordel men ikke et krav.

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen Birkerød er vi autoriseret forhandler af Hyundai og Honda, og vi går meget op i, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de besidder den korrekte viden inden for vores bilmærker.

Som medarbejder hos Terminalen Birkerød vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed & integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "søg stillingen". Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte Filialdirektør Henrik Høyby Hansen på telefon 21760484 eller på mail heh@terminalen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.