Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tekniker hos GreenMind (Kolding) - Deltid

Tekniker hos GreenMind - Kolding Storcenter (Deltid)

(Please notice: This job requires that you speak and understand Danish at a high level)

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Sidste år blev der smidt 50 ton elektronikaffald i skraldespanden, men kun 15% af dette blev genbrugt. Sammenlagt udgør elektronikaffald kun 2% af den samlede mængde affald, men det står for 70% af de giftige affaldsstoffer.

Hos GreenMind vil vi gerne være med til at bremse denne udvikling. Det gør vi ved at tilbyde kvalitetsreparationer samt køb og salg af smartphones, tablets og computere. På den måde tilbyder vi kunderne et miljørigtigt alternativ til det gængse forbrugsmønster, der er præget af en ”brug og smid væk”-tankegang.

Vi har siden 2009 foretaget over 300.000 reparationer af smartphones og tablets, og er Danmarks største uafhængige reparatør, med seks butikker fordelt over hele Danmark.

Om jobbet

Vi søger en person til at udfylde en deltids som tekniker, i vores nye afdeling i Kolding Storcenter. 

Jobbet vil primært bestå i at reparere smartphones og tablets, men vil også byde på daglig kundesupport. 

Erfaring med reparation af iPhones og/eller iPads (Apple-produkter) er et krav, og vi forventer hertil, at du har en stor interesse for elektronik og smartphones.

Det er også vigtigt for os, at du kan fungere socialt, da vi er en mindre virksomhed, hvor indbyrdes forståelse og kommunikation er yderst vigtigt – især når der er travlt.

 

Vi gør generelt meget ud af at få det sociale aspekt til at fungere mellem vores medarbejdere, da vi tror på, at en virksomhed skal fungere internt for at kunne levere eksternt. Vi ser velfungerende medarbejdere som fundamentet i vores forretning og prioriterer altid fællesskabet. 


Om dig

Du har arbejdet i lignende stillinger som tekniker før - gerne i en butik - og har en naturlig interesse for IT og god service. 


Det er vigtigt du har flair for at holde overblikket, og er fokuseret på at levere god, professionel service – hver gang. Du er meget gerne selvstændigt tænkende, og kan træffe beslutninger uden at være under konstant vejledning. Hertil er det vigtigt du er servicemindet i din kundekontakt, og er ansvarsbevidst samt møder til tiden.

Praktiske detaljer

Arbejdssted: GreenMind Kolding Storcenter 

Ansøgningsfrist: 15/05/2021

Stilling: Deltid (15-20 Timer ugenligt) 

Arbejdstider: Varierende

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Løn: Efter kvalifikationer


Bemærk venligst:
Du kan i forbindelse med en eventuel jobsamtale blive bedt om at fremvise en straffeattest.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.