Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tekniker/Ingeniør til stilladsbranchen

BERA Stilladser blev grundlagt i 1936 og har udviklet sig til at være en fleksibel og professionel total­leverandør af stilladser, hejs og overdækninger. Målsætning og værdigrundlag er, at sælge "gode oplevelser". Igennem dialog med kunden finder BERA Stilladser den bedste stilladsløsning til opgaven. Det er samtidig en forudsætning, at BERA Stilladser opstiller stilladset så det opfylder AT’s anvisninger.

BERA Stilladser er beliggende i Aalborg og har i dag 30 medarbejdere. Størstedelen af BERA Stilladsers opgaver er i Aalborg, men derudover er opgaverne spredt fra Silkeborg til Skagen. Kunderne kommer eksempelvis fra bygge- og anlægsbranchen, vindmølleindustrien m.fl.

Grundet skærpede krav samt BERA Stilladsers ambition om, at være markedsførende i branchen søges nu en dygtig

Tekniker/ingeniør til stilladsbranchen

Teknisk blæksprutte uden højdeskræk til virksomhed i vækst

Med reference til virksomhedens drift- og montagechef får du stor indflydelse på virksomhedens projekter. Du kommer til at bistå i ledelse og projektledelse, hvor du blandt andet får til ansvar at lede, instruere og tilrettelægge arbejdet for montørerne. Dine arbejdsopgaver bliver desuden kalkulation og tilbudsgivning, opmåling og dokumentation af beregning. Du får en bred berøringsflade med kontakt til kollegaer og kunder.

Du har en teknisk uddannelse, som eksempelvis bygningsingeniør, maskiningeniør, maskintekniker, produktionsteknolog eller lignende. Du kommer eksempelvis fra stålindustrien eller byggebranchen. Vi forventer, du har erfaring med at læse og forstå 3D-tegninger samt at lave konstruktionsberegninger. Du har et godt IT-kendskab, men vigtigere er, at du har en god talforståelse.

Som person er du nysgerrig og har et stort drive. Du er tillidsvækkende og kan udvikle gode kunderelationer. Du er ansvarsbevidst og trives i en rolle som projektleder med flere kasketter på, hvor du er god til at planlægge, koordinere og have flere bolde i luften samtidig.

Vi forventer, du bor i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomhedens kontor i Aalborg.

Vi tilbyder dig en stilling med spændende og udfordrende projekter i et dynamisk arbejdsmiljø. Du får et selvstændigt ansvar i en virksomhed med gode udviklingsmuligheder.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller - så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "520-BER" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, konsulent Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her