Teknisk Chef til Actulux A/S

Kommercielt orienteret Teknisk Chef til Actulux A/S

Har du ambitioner, er du innovativ og er du klar til at lede den tekniske udvikling indenfor fremstilling af intelligente elektriske åbningssystemer? Så har du nu muligheden for at blive Teknisk Chef i en markedsledende og international vækstvirksomhed.

Actulux A/S udvikler, fremstiller og servicerer komplette kundetilpassede elektriske åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme i forbindelse med brand- og komfortventilation. Virksomheden har siden etableringen, gennemgået en meget positiv udvikling i omsætning og indtjening. Actulux har stadig et stort vækstpotentiale og teknisk udvikling i samarbejde med kunderne prioriteres højt. Som Teknisk Chef i Actulux, bliver du en del af ledergruppen med følgende ansvarsområder:

Ledelse af teknisk afdeling

Opgaverne løses i tæt samarbejde med salgsafdelingen og produktionen, og dit ansvar bliver at sikre et optimalt flow i afdelingen med fokus på effektiv planlægning og kundetilfredshed. Du får ledelsesansvar for at udvikle og motivere 9 dygtige medarbejdere indenfor elektronik og mekanik. Din rolle bliver at agere synlig og inspirerende leder ved at gå forrest og skabe engagement for Actulux ’s vision, kultur, værdier og mål samt sikre, at der arbejdes systematisk og målrettet med udvikling og gennemførelse af tekniske og kundetilpassede produktløsninger via direkte ledelse og coaching.

Skabe struktur i projektafviklingen for kundespecifikke tekniske løsninger

Du skaber og sikrer overblik over alle igangværende tekniske udviklingsprojekter via udarbejdelse af projektudviklingsplaner og synliggørelse af projekttidsplaner.

Sikre Innovation, digitalisering og produktudvikling

Sammen med ledergruppen udarbejder og gennemfører du en strategi for videreudvikling af teknisk afdeling med udgangspunkt i Actulux ‘s overordnede strategi og vision. På baggrund af både internt og eksternt drevet produkt og systemudvikling, udarbejder du en specifik strategi for produktudvikling og deltager samtidigt operationelt i udvalgte projekter og udviklingsopgaver.

Kommercielt og tværorganisatorisk fokus

Du følger kundernes behov og har et tæt samarbejde med salgsafdelingen, men tager også selv initiativ til udvikling på baggrund af egne erfaringer og viden. Samtidig sikrer du at teknisk afdeling agerer som en servicefunktion ift. virksomhedens øvrige afdelinger og supportere salgsfunktionen og de salgsfremmende aktiviteter, der løbende gennemføres.

Din profil

Du har erfaring med ledelse af en teknisk afdeling i en ordreproducerende og gerne international virksomhed inden for elektronisk/mekanisk fremstilling. Da en stor del af afdelingens fremtidige innovation omfatter elektronikudvikling, er du sikkert uddannet Ingeniør, elektroniktekniker, elektronikteknolog eller har en anden relevant uddannelse. Du er rutineret bruger af IT- og projektstyringsværktøjer og har evt. erfaring med Navision.

Som leder evner du at bevare overblikket og har sans for at udvikle og støtte dine medarbejdere til at samarbejde mod fælles mål. Du trives med både overordnede ledelsesopgaver og mere praktisk relaterede udviklingsopgaver. Du er god til at kommunikere og er en robust og uformel leder, der tager initiativ og konstant arbejder på at optimere kvalitet, processer og tekniske løsninger. Da Actulux er en international virksomhed er det vigtigt, at du behersker engelsk samt evt. har kendskab til tysk.

Actulux tilbyder

Actulux tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en international vækstvirksomhed, hvor engagement, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af hverdagen. Du får mange berøringsflader, både internt og eksternt, og får mulighed for at udvikle dig i en ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje og gode kollegaer. Løn forhandles med baggrund i din baggrund og erfaring. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Actulux udvikler, fremstiller og servicerer komplette kundetilpassede elektriske åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme i forbindelse med brand- og komfortventilation. Actulux har en vision om at tilbyde markedets bedste løsninger indenfor intelligente åbningssystemer og har de sidste år gennemgået en betydelig vækst i omsætning, indtjening og medarbejderantal. Se mere om virksomheden på www.actulux.dk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Erhvervsdirektør til Aalborg Kommune

BusinessAalborg

Aalborg
Ønsker du at være katalysator for et erhvervsliv i verdensklasse og understøtte Aalborg Kommunes Erhvervsstrategi? Brænder du for at skabe vækst og udvikling og sætte Aalborgs styrker på verdenskortet? Og trives du i en travl hverdag, hvor ledelse, ...
Indrykket:3. september 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Erhvervsdirektør til Aalborg Kommune

BusinessAalborg

Aalborg
Ønsker du at være katalysator for et erhvervsliv i verdensklasse og understøtte Aalborg Kommunes Erhvervsstrategi? Brænder du for at skabe vækst og udvikling og sætte Aalborgs styrker på verdenskortet? Og trives du i en travl hverdag, hvor ledelse, ...
Indrykket:3. september 2020