Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk designer til Maskin & Proces

Til projektering af store energianlæg har vi brug for kompetencer til modellering og optegning af VVS- og ventilationssystemer

Vores afdeling for Maskin og Proces har mange spændende opgaver inden for et bredt spektrum af energiområdet. Vi ønsker at styrke vores projektafviklingsgruppe med en teknisk designer, der primært har erfaring med modellering af VVS og ventilation i Revit.

MOE har siden 1930 projekteret energiproducerende anlæg i Danmark og i udlandet. Den seneste portefølje hos MOE Energi rummer bl.a. store projekter som Amager Bakke og HOFORs udvidelse af Amagerværket med AMV4, men også mindre projekter som f.eks. varmecentraler og transformerstationer.

Du vil blive tilknyttet afdelingen Maskin & Proces, som består af 12 fagligt stærke og engagerede ingeniører og teknikere. Sammen med dem vil du indgå i projekter, hvor din primære rolle vil være at modellere VVS og ventilationssystemer i 3D i Revit. Du vil også skulle optegne PI- og PFD-diagrammer i AutoCAD og eventuelt assistere med modellering af rørlayout i AutoCAD 3D Plant.
Dine kompetencer vil være efterspurgte, og du vil blive stillet overfor forskelligartede opgaver og få flere sideløbende projekter.

For at støtte op om din faglighed, som teknisk designer, vil du indgå i modelleringsgruppen i Energi & Industri, som tæller 6 tekniske designere, der har lignende opgaver. I gruppen foregår daglig faglig sparring og ressourceudjævning, og folk hjælper hinanden i en god ånd.

Vi har et godt, uformelt arbejdsklima og ikke mindst rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi er en del af divisionen Energi & Industri og holder til på MOEs hovedkontor i København ved Buddinge Station. Her vil du få din daglige gang i et nyt og moderne domicil.

Din profil

  • Uddannet teknisk designer eller tilsvarende
  • Min. 5 års erfaring med 3D modellering/rørtegning af VVS og ventilation i Revit
  • Erfaring fra Energi/Industri projekter vil være en fordel
  • Erfaring med optegning af PI diagrammer
  • Kendskab til afløbs- og spildevandstegninger vil være en fordel
  • Erfaring med at modellere ud fra en 3D skannet punktsky vil være en fordel
  • Erfaring med nummerering af dokumentation og de relevante standarder f.eks. erfaring fra kraftværksbranchen og kendskab til KKS-nummersystemet
  • Erfaring med digitalt byggeri og håndtering af IKT-aftaler i projekter, samt evt.
  • Erfaring som IKT-ansvarlig
  • Erfaring med samling af fællesmodeller vil være en fordel
  • Erfaring med registrering af installationer på byggeplads
  • Kendskab til AutoCad 3D Plant vil være en fordel
  • Du er alsidig, løsningsorienteret og fleksibel
  • Du har gode kommunikationsevner i skrift og tale både på dansk og engelsk

Dine primære arbejdsopgaver

  • 3D modellering/rørtegning af VVS og ventilationssystemer i Revit på primært større energi og industri projekter
  • Optegning/revidering af PFD- og PI-diagrammer i Revit og AutoCad
  • Ad hoc optegning af kreative skitser og figurer til projekter og tilbud
  • Udarbejdelse af as-built dokumentation, eventuelt ved registrering på byggeplads
  • Sammensætning af fællesmodeller ud fra egne modeller og leverandørmodeller
  • Udarbejdelse af eller bidrag til IKT-aftaler på projekter
  • Aktivt bidrage til afdelingens og modelleringsgruppens faglige udvikling og sparring
  • Sikre tværfaglig koordinering internt som eksternt med vores regions- og evt. udenlandske kontorer

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.