Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk designer/byggetekniker/bygningskonstruktør til Aarhus-kontor

Industri Beton søger en tegner, som skal tegne og projektere fremtidens byggeprojekter i en koncern i rivende udvikling. Du får arbejdsplads i vores nyetablerede kontor på Brendstrupgårdsvej i Aarhus N.

Byggeprojekterne løses henholdsvis som selvstændige opgaver med direkte kundekontakt og i tværfaglige projektteams i samarbejde med vores projektledere, ingeniører og øvrige tegnere på tværs af vores afdelinger. Din baggrund er teknisk designer/byggetekniker/bygningskonstruktør eller tilsvarende. Vi arbejder med en bred vifte af projekter, og du kan håndtere store såvel som små opgaver. Vi forventer, at du har erfaring med lignende arbejde.

Du kommer til at tegne i Tekla, så erfaring med dette eller tilsvarende programmer vil være en fordel, men vi sørger naturligvis for den nødvendige oplæring.

Som person er du pligtopfyldende, detaljeorienteret og selvkørende. Du har en god teknisk og konstruktiv forståelse. Du kan forvandle idéer til praktisk handling, holder uden problemer mange bolde i luften, og du leverer kvalitetsarbejde, samtidig med at du overholder dine deadlines. En håndværksmæssig baggrund er absolut en fordel, men ikke et krav. Du er en team player, og du er god til at kommunikere både internt og eksternt - på dansk og meget gerne også på engelsk, da vi har en del udenlandske medarbejdere. 

Vi tilbyder

et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgning

Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da tegnestueleder Ida Juul Haven Pedersen på tlf. 87 74 85 16 eller mail ihp@industribeton.dk. Send ansøgning mærket ”Tegnestue Aarhus” vedlagt CV og andre relevante bilag til job-aarhus@industribeton.dk senest mandag den 10. maj 2021. Samtaler afholdes løbende.

 

ØSB, Perstrup Beton Industri, Byggebjerg Beton Industri, Svinninge Beton Industri og Abeo udgør virksomhederne i Industri Beton A/S, der beskæftiger ca. 370 medarbejdere. 

Virksomhederne i Industri Beton A/S leverer alle slags betonelementtyper til byggeriet: Til nye projekter, til renovering og til ombygning. Vi tilbyder totalleverancer af komplette råhuse - inkl. projektering og montage. Derudover producerer vi elementer til anlæg, infrastruktur, tanke og landbrug.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.