Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk Designer/Bygningskonstruktør med BIM-erfaring


Er du teknisk designer eller bygningskonstruktør med BIM-erfaring? Og er du på udkig efter en arbejdsplads, hvor der er plads til netop dig og dine idéer? Brænder du for at rådgive kunder såvel som kolleger? Har du samtidig lyst til at udvikle dig yderligere og tage ansvaret for komplicerede opgaver fra start til slut, så er du muligvis vores nye kollega.

Vi er en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen med 260 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Herning og Aarhus. Sammen løser vi rådgivningsopgaver over hele landet indenfor bærende konstruktioner, el- & VVS-installationer, ventilation, anlægsarbejde, bygningskomplettering, energianlæg, bæredygtighed, commissioning, CTS, brand, bygningsakustik, food & pharma, bygherrerådgivning og projektledelse. Udover at være Midtconsult, er vi også en del af ÅF, som er en international rådgivende ingeniørvirksomhed med mere end 11.000 medarbejdere på verdensplan og kontorer i 30 lande. Vi forventer en fortsat vækst i 2018 i hele forretningen, og derfor søger vi en dygtig teknisk designer/bygningskonstruktør til vores kontor i Aarhus eller Herning.

Du bliver en del af vores el-afdeling, hvor vi er 33 kollegaer, der arbejder tæt sammen om at løse en bred vifte af projekter inden for byggeri. Her får du bl.a. ansvaret for at modellere og koordinere komplekse 3D el-modeller i Revit, udtrække mængder fra bygningsmodeller, udarbejdelse af tilbudslister og udførelse af kollisionskontroller samt håndtering af resultaterne. Samtidig giver vores tværfaglige projektform dig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i samarbejde med kollegaer indenfor andre fagområder.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder

Det er vigtigt for os, at du har det godt. Derfor tilbyder vi gode udviklingsmuligheder i form af uddannelse og karriereveje, samt medindflydelse på egen arbejdssituation i en firmakultur, som er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed under ansvar. Vi gør generelt rigtig meget for at tilpasse arbejdsopgaverne og din arbejdstid, således at både privat- og arbejdsliv går op i en højere enhed. Vi har en aktiv personaleforening der jævnligt arrangerer sociale arrangementer med alt fra fredagsølsmagning til fodboldturneringer, brætspilsaftener og løbeture.

Du bliver i det hele taget en del af et stærkt tværfagligt miljø præget af godt humør og effektivitet, hvor der lægges vægt på karriereudvikling, vidensdeling, synlig ledelse og samarbejde. Vi hjælper og støtter hinanden, når det ”brænder på”, og vi løfter i samlet flok.

Hvem er du?

  • Du er erfaren teknisk designer/bygningskonstruktør eller nyuddannet med gåpåmod
  • Du er en erfaren bruger af Revit MagiCad/MEP
  • Du forstår at udnytte BIM-potentialet med kollisionskontrol i Navisworks og mængdeudtræk fra Revit
  • Du har interesse for installationsfaget, og formår at indgå i en tæt tværfaglig dialog med kollegaer og samarbejdspartnere
  • Du er som person en holdspiller med forståelse for de samarbejdsprocesser og roller, der indgår i et digitalt projekt

  • Kan du se dig selv hos os?

    Så glæder vi os til at modtage din ansøgning samt CV via vores hjemmeside Midtconsult.dk.

    Hvis du vil vide mere om jobbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte afdelingsleder, Jan Roos på mail: jr@midtconsult.dk, eller på telefon: +45 20 51 80 73. Alternativt via vores omstilling på telefon +45 97 22 11 33. Alle henvendelser behandles fortroligt.

    Læs og se mere om Midtconsult her:
  • Midtconsult.dk
  • Medarbejdervideoer
  • Midtconsult er en del af ÅF

  • Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her