- med stort kendskab til metal og plast
Vores kunde er en veldrevet fynsk virksomhed med aktiviteter i store dele af verden. Virksomheden producerer udstyr og maskiner til meget krævende markeder, hvor man teknologisk er på forkant. Virksomheden er i rivende udvikling og samtidig økonomisk særdeles solid. De befinder sig på et voksende marked og forventer stabil organisk vækst fremover. Stillingen refererer til Strategisk Indkøbschef.
Virksomheden ønsker en teknisk Indkøber med godt kendskab til bearbejdning af emner i stål og plast. Indkøbsafdelingen består af tre dygtige medarbejdere, der glæder sig til at få tilført nye indkøbskompetencer, som kan bidrage til yderligere udvikling, samarbejde og professionalisering af afdelingen.
Dine ansvarsområder består bl.a. af:
• Daglig indkøbsdisponering, ordrebekræftelser, rykkere, reklamationsbehandling og fakturagodkendelse
• Bistå/forhandle og indgå indkøbs- og leverandøraftaler
• Ansvarlig for consignationslager, værktøj/hjælpematerialer til produktion, bearbejdede emner i stål og plast
• Sparre med indkøbsafdeling
• Opfølgning på KPI'er og cost savings
• Risikoanalyser af leverandørbasen
• Oprette og vedligeholde stamdata og kontrakter
• Ad hoc opgaver
Personprofil:
For at lykkedes i stillingen, forestiller vi os, at du har en solid teknisk og kommerciel baggrund inden for indkøb/logistik og flere års erfaring fra en lignende stilling i en teknisk produktionsvirksomhed og gerne med stor forståelse for bearbejdning af stål og plast.
Du er stærk indenfor IT/ERP-systemer og især Excel.
Gode sproglige egenskaber i dansk og engelsk – tysk er et plus.
Du har en struktureret og analytisk tilgang til arbejdsopgaver og evner at arbejde selvstændig i en hektisk hverdag, samtidig med du er løsningsorienteret og sikrer at leveringsaftaler og deadlines overholdes uden at gå på kompromis med godt købmandsskab. Derudover er du en dygtig relationsskaber, service minded, kundeorienteret og en god kommunikator, og du formår at begå dig i et travlt miljø med høje ambitioner.
Som Teknisk Indkøber får du en stor berøringsflade, du formår derfor at arbejde tværorganisatorisk og kommunikere på et højt niveau, hvorfor gode samarbejds- og kommunikationsevner er et must. Du har samtidig et stort ønske om at udvikle din karriere i en international produktionsvirksomhed.
Du tilbydes et spændende og udfordrende job i en moderne organisation med dygtige kollegaer. Du vil arbejde intensivt med løsninger indenfor nogle af de mest krævende områder, samt på forkant af udviklingen i automatiseringen af arbejdsprocesser. Du tilbydes en stilling i en åben organisation, med korte beslutningsveje, kompetente kollegaer, et åbent miljø og en uformel tone, samt en vision om at nå nye højder.
Ansøgning mærket ref.: 2293
Hvis du er klar til at blive fagligt og menneskeligt udfordret, og mener jobbet svarer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jørn Ravn på tlf.: 2483 6084
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Med venlig hilsen
F10 Human Resource
Følg F10 Human Resource på www.linkedin.com/company/f10-hr-&-rekruttering
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk