Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk konsulent til rådgivning og salg af værnemidler

Teknisk konsulent – Sikkerhedsudstyr

Brænder du for at sælge markedets bedste produkter indenfor sikkerhedsudstyr og værnemidler til ”den hvide industri”? Trives du med en udstrakt grad af frihed og selvstændighed? Synes du det er attraktivt at køre 60.000 km. pr. år og yde kompetent rådgivning til nye mennesker hver dag?

Få ansvar for egne kunder

Hos D-S Sikkerhedsudstyr A/S får du selvstændigt ansvar for en eksisterende portefølje af kunder i hele landet. Du bruger en stor del af din arbejdstid ude hos kunderne, hvor du rådgiver om totalløsninger. Du ringer ud til kunderne og planlægger selv dine besøg. Når du er godt i gang i jobbet og er blevet fortrolig med vores produkter, skal du også arbejde med opsøgende salg til nye kunder.

Sælg sikkerhedsudstyr til alle

Vores kunder vil ofte være hospitaler, universiteter, fødevarevirksomheder og laboratorier af forskellig art. Vi handler både med små og større virksomheder. Du vil derfor opleve stor variation i salgsforløbene, hvilket stiller krav til dine evner til at skabe relationer. Jobbet stiller krav til din faglighed og din evne til at kommunikere på alle niveauer

Få oplæring og produktekspertise

Du bliver kollega med 10 andre dygtige sælgere, der har de samme udfordringer i andre sektorer og to kolleger, der også betjener ”den hvide industri”, men som alle lægger vægt på at hjælpe hinanden. Vi mødes til produktmøde 2 gange om året, samt 2-3 salgsmøder om året, hvor den interne stab og kollegerne fra de andre salgsdistrikter er til stede.

Når du starter får du en grundig oplæring i sikkerhedsudstyr og vores øvrige produktprogram. Du kører sambesøg med en erfaren kollega og får inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge en god arbejdsdag. Du får i det hele taget en masse opbakning og støtte til at komme godt i gang.

Personlige egenskaber

Du er en struktureret og salgsvant menneskekender, der har god gennemslagskraft og er i stand til at skabe gode, langvarige relationer.

Derudover kan du sætte flueben ved:

  • Trives i salgs- og rådgivningsrollen (kundebesøg, behovsafdækning og opfølgning på møder)
  • Erfaring med en rolle, hvor du selv strukturerer din tid og har et højt aktivitetsniveau
  • Bor i nærheden af vores hovedkontor udenfor Næstved, men med lyst til dage på landevejen

Jobbet vil give dig en enestående mulighed for at udvikle dig såvel personligt som professionelt, idet du vil få et stort ansvar og vil blive stillet overfor udfordrende opgaver. Du vil have en central placering i virksomheden med en bred berøringsflade til kunder og leverandører.

Du er formentlig laborant, laboratorietekniker, bioanalytiker eller lignende, og du skal kunne dokumentere salgserfaring – meget gerne fra branchen.

Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale

Spørgsmål: Kontakt John Martinussen på tlf. 27508868 eller email jm@voksewerk.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her