Teknisk PIM-konsulent

Har du mod på at kombinere din tekniske erfaring med forretningsudvikling? Har du lyst til nye udfordringer og et arbejde med komplekse, forretningskritiske it-projekter for store danske virksomheder? Så bliv en del af Verticas PIM-team enten i København elller Aarhus.

Som PIM-konsulent kommer du til at arbejde med opgaver, som har afgørende betydning for vores kunders forretning, primært inden for PIM (Product Information Management) og e-handel. Du vil komme helt tæt på kunderne og deres forretning og være med til at rådgive og vejlede dem f.eks. omkring optimering af processer og produktdata, for efterfølgende at være med til at implementere løsningen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Analyse af data og forretningsprocesser
  • Design af løsningsarkitektur
  • Implementering af PIM-løsninger samt løsninger til produktanalyse
  • Tæt samarbejde med kunder og kollegaer om de gode løsninger
  • Deltagelse på afklaringsmøder og workshops
  • Bidrage til udviklingen af PIM som fagområde i Vertica
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Du kommer til at samarbejde tæt med kunder og kollegaer, hvor du hele tiden er tæt på projektets nerve. Her får du både udfordret din forretningsforståelse og dine analytiske evner, ligesom dine tekniske kompetencer løbende bliver bragt i spil, når løsningerne skal designes, udvikles og konfigureres. Du vil nemlig blive udfordret på spændende projekter hver eneste dag, hvor du gør en afgørende forskel for vores kunders forretning.

Du får mulighed for at sparre med nogle af de dygtigste udviklere og konsulenter i landet både via det daglige projektarbejde og på vores teammøder, hvor vi udveksler oplevelser fra aktuelle projekter og præsenterer hinanden for tips og trends.

Vores interne kursuskatalog indeholder minikurser i alt fra Azure og Git til mødeledelse og workshopafholdelse, og yderligere får du løbende mulighed for videreuddannelse i form af kurser, certificeringer og selvstudie.

Du får en god, fast løn, som matcher dine kvalifikationer, samt en attraktiv pensionsordning og sygdomsforsikring. Vi tror på, at vores projekters succes bunder i en fælles indsats, og derfor har vi desuden en bonusordning baseret på vores fælles resultat.

Din tekniske baggrund er dit fundament
Du har en teknisk baggrund og ønsker mere kundekontakt, forretningsudviklende opgaver og indflydelse på at projektet bliver en succes - men på en måde så du fortsat kan bringe din tekniske erfaring i spil. Du arbejder måske i dag som Java- eller .NET-udvikler eller som specialist i et systemunivers (PIM, ERP, CRM, SharePoint, m.m.), hvor du kombinerer teknisk knowhow med udvikling af værdiskabende og brugervenlige løsninger.

Erfaring med én eller flere tekniske kompetencer er relevant:
  • .NET/JAVA udvikling
  • Integrationer og API’er (REST/Webservices, JSON/XML)
  • Enterprise-arkitektur, herunder forståelse for systemlandskaber og IT-infrastrukturer
  • Specialistkompetencer i et systemunivers (PIM, ERP, CRM, SharePoint, m.m.)
  • Datamodellering, databaser og databasedesign
Kendskab til PIM-systemer er naturligvis en fordel, men på ingen måde et krav. Vi hjælper vi dig på vej i forhold til at opbygge den tekniske ekspertise omkring PIM-systemerne, primært InRiver og/eller Perfion.
 
Appetit på mere end teknik
Du elsker at levere tekniske løsninger i høj kvalitet, og du har ambitioner om at kombinere din tekniske erfaring med flere kunde- og forretningsorienterede aktiviteter inden for digitalisering, produktdata og e-handel.

Du er i stand til at kommunikere med alle i organisationen og har lysten og evnen til at forstå forretningen og efterfølgende finde den bedste tekniske løsning. Du er klar over, at succes i it-projekter er afhængig af menneskerne bag løsningerne. Derfor er du heller ikke bange for at udfordre andres meninger, ligesom du selv sætter pris på at blive udfordret.

I den tætte kundekontakt tales både dansk og engelsk, og det er et krav, at du kan begå dig på begge sprog.
 
Send os din ansøgning
Lyder dette interessant, og er du klar på nye spændende udfordringer, så send din ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt.

Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme.

Du er også velkommen til at ringe til Sune Hansen på telefon 25 39 28 62, hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om stillingen eller aftale at besøge os i vores hyggelige lokaler i Latinerkvarteret i Aarhus.

Vi indkalder løbende til samtaler.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her