Teknisk produktionsmedarbejder til Nordfyn

Vil du være en del af en virksomhed i vækst og have en alsidig hverdag?

Jobbet:

VKAREN.DK-REKRUTTERING søger for kunde på Nordfyn, en teknisk uddannet produktionsmedarbejder. Der er tale om en fast stilling med opstart snarest mulig, men vi venter gerne på den rette person.

Du bliver en del af et team på 4 erfarne og kompetente kollegaer, der er kendetegnet ved godt samarbejde og alsidige opgaver. Dine opgaver spænder bredt, men du arbejder primært som operatør med opstilling og programmering på spåntagende bearbejdningsmaskiner, herunder CNC drejemaskiner og manuelle drejebænke. Der anvendes ISO programmering, hvorfor det er en fordel, at du har erfaring med dette. Dine opgaver vil ligeledes være opsætning og skift af værktøjer, kvalitetskontrol, måling og håndtering af råvarer og materiale med truck.

Vi forventer:

Din uddannelse er ikke afgørende – du kan være nyuddannet industritekniker, maskinarbejder eller blot have erfaring fra en lignende stilling, der har givet dig godt kendskab til betjeningen og evt. også programmeringen af CNC maskiner. Der er fokus på præcision og udvikling i jobbet, så vi forventer, at du har en stor interesse i området og kan arbejde selvstændigt med opstilling og indkøring. Det er en fordel, at du har truckcertifikat og erfaring med at køre truck, men dette er dog intet krav. Vi forventer, at du har interesse for programmeringsdelen, således at du hurtigt lærer virksomhedens maskiner at kende, men du vil naturligvis få god oplæring på området.

Din profil:

Vi søger en engageret og omhyggelig medarbejder, som kan lide variation i opgaverne. For at sikre kvaliteten er det desuden vigtigt, at du har ordenssans og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften. Da din funktion er et knudepunkt i fabrikken, hvor du har kontakt til mange i dagligdagen, er du omstillingsparat og dynamisk og har et drive, der smitter positivt af på dine omgivelser. Du er en teamplayer med gode samarbejdsevner, og du trives med at arbejde med frihed under ansvar.

Vi tilbyder:

En stilling i en international virksomhed med højt til loftet og frihed under ansvar og hvor du får et alsidigt job med faglige udfordringer. Du får dygtige og loyale kolleger i et godt miljø, hvor alle har en åben og uformel omgangstone med hinanden.

Din ansøgning:

Er du motiveret og matcher ovenstående dine kvalifikationer, så henvend dig til os. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Produktionsmedarbejder”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Marianne Rishede på tlf. 7015 2010 alle hverdage.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.