Teknisk serviceleder

Vi søger en Teknisk Serviceleder på en velfungerende privatskole.

Vores Tekniske Serviceleder har været ansat hos os i mange år, men har nu valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny person til at varetage dette spændende job.

Ådalens Privatskole er en 2-sporet skole fra 0. til 9. kl. beliggende i Ishøj i naturskønne omgivelser. Ådalens Privatskole blev grundlagt i 1982. Skolen består af engagerede og dedikerede børn, forældre og ansatte.

Vi forventer, at du  

  • Er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn  
  • Er serviceminded, initiativrig, venlig og imødekommende  
  • Er glad for børn og kan rumme deres forskelligheder  
  • Er dygtig, ambitiøs og ordentlig   
  • Er ajour med den teknologiske udvikling indenfor området og kender til fx varmecentraler, alarmsystemer mv.  
  • Er ejendomsservice-tekniker eller har en håndværksmæssig erfaring og/eller uddannelse fx fra elektriker- tømrer eller vvsfaget. 
  • Ser muligheder og gerne vil deltage i og bidrage til skolens opbygning og udvikling  
  • Kan arbejde selvstændigt og i fællesskab   
  • Sætter pris på et godt samarbejde med lærere, pædagoger og alle de andre faggrupper på skolen  
  • Kan tilrette din arbejdstid fleksibelt, når der fx er aftenmøder på skolen og også er indstillet på at stå til rådighed udenfor arbejdstid i akutsituationer  

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af   

  • Energistyring/overvågning af tekniske installationer  
  • Sikre vedligehold af skolens bygninger  
  • Organisere og tilrettelægge rengøringsdelen på skolen  
  • Serviceopgaver i forbindelse med skolens drift  
  • Servicering af skolens brugere og personale  
  • Renhold og vedligeholdelse af udearealer  
  • Øvrigt forefaldende arbejde  

På Ådalens Privatskole kan vi tilbyde  

  • En flok glade børn, hvor din indsats som teknisk ejendomsleder gør en forskel  
  • Et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor  
  • En positiv og engageret forældrekreds og skolebestyrelse  
  • En åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med stor lyst til at være med til at skabe en god skole
  • Faglige og personlige udfordringer  
  • En arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er i højsædet  

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2018 eller snarest efter. Stillingerne er en fuldtidsstilling, hvor ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Danmarks Private Skoler og 3F.
Besøg vores hjemmeside www.aadalprivat.dk og ring for nærmere oplysninger til skoleleder Henrik Langer Carlsen på tlf. 53368000 eller viceskoleleder Alice Correll Jensen tlf. 53368002
Venligst send motiveret ansøgning og CV digitalt til e-mail aap@aadalprivat.dk senest den 16.april
Samtalerne vil finde sted uge 17
 

Se mere på vores ansøgersite: https://aadalprivat.brandero.com


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her