Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk servicemedarbejder

Teknisk servicemedarbejder M/K til Avedøre Idrætscenter
Avedøre Idrætscenter søger en teknisk servicemedarbejder med håndværksmæssig erfaring. Hvis du har erfaring indenfor teknisk drift af svømmehaller og idrætscentre, vil det være en stor fordel men ikke et krav. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. april 2020.

Arbejdsopgaverne er meget varierende og indebærer alt, der relaterer sig til drift og vedligeholdelsesopgaver på selve idrætscentret og de tilhørende idræts- og fritidsfaciliteter. Derudover er der en del billetsalg og betjening af brugerne samt lettere rengøring.

Avedøre Idrætscenter består af en svømmehal, boldhal, motionscenter samt gymnastiksale med tilhørende omklædningsrum. De primære reparations- og vedligeholdelsesopgaver vil ligge i dameomklædningerne.

Derudover er der en række fritidsfaciliteter tilknyttet idrætscentret, der blandt andet består af et friluftsbad, to selvstændige badmintonhaller og udendørsarealer. Endelig varetager idrætscentret den tekniske service på Enghøjhuset i Avedøre, der huser en række kommunale institutioner.



Vi søger en person, der:

  • har håndværksmæssig erfaring
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • er yderst serviceorienteret og fokuseret på brugerne
  • er empatisk og har gode sociale kompetencer
  • er udadvendt og omstillingsparat
  • kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • er sportsinteresseret og gerne selv aktiv sportsudøver
  • har, eller kan bestå, bassinlivredderprøven
Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • selvstændigt ansvar for, og stor tilrettelæggelse af, egne opgaver
  • et job med en bred kontaktflade

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen i treholdsskift. Arbejdstiden ligger på hverdage imellem kl. 4.00 og 23.00 og hver tredje lørdag imellem kl. 7.30 og 15.30.

Hvidovre Kommune har en personalepolitik, der siger, at der skal rekvireres børneattest samt straffeattest ved en eventuel ansættelse.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til assisterende halinspektør, Elisabeth Manniche på telefon 25438129.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.